Elers' Kollegium
Elers' Kollegium (Collegium Elersianum), St. Kannikestræde 9, er stiftet af højesteretsassessor, etatsråd Jørgen Elers (1647-92) og hans hustru Anne Margrete f. Wandal (1654-1700). Efter at de ved operahusets brand 19. april 1689 havde mistet deres to børn, bestemte de ved testamente af 27. november 1691, at der af deres midler skulle oprettes et kollegium som fribolig for 16 studenter, og 29. november samme år udstedtes fundatsen herfor. Efter fru Elers' død i 1700 blev grunden St. Kannikestræde 9 købt. På grunden stod en tidligere professorbolig fra 1500-tallet, men da den blev anset for at være forfalden og uegnet til formålet, blev den revet ned. Grundstenen til den ny kollegiebygning blev nedlagt 7. september 1702 af universitetets rektor Caspar Bartholin, og 18. november 1705 blev kollegiet indviet.
Elers Kollegium.
Kollegiet indeholdt bibliotek og auditorium, hvor Henrik Steffens holdt sine berømte filosofiske forelæsninger i vintrene 1802-03 og 1803-04. Efter bombardementet af København i 1807 benyttede universitetet auditoriet indtil 1836. I 1814 holdtes her det første almindelige danske studentermøde, hvor Grundtvig talte.
Bygningen
Bygningen, der opførtes efter tegninger af kgl. bygmester J.C. Ernst og kostede ca. 13.000 rigsdaler, bestod af kælder og tre stokværk i røde mursten. På anden etage var der indrettet sale til auditorium og til bibliotek og raritetskabinet. Dette kabinet eller kunstkammer indeholdt blandt meget andet en krokodille, en knæskal af en elefant, en indiansk flitsbue med seks pile og et par færøske sokker. Facaden til gaden, der er prydet med lisener (de lodret løbende murpiller), er strengt symmetrisk med syv vinduesfag, hvoraf det midterste med porten er bredere end de andre. Portbuens slutsten bærer årstallet 1703. Derover sidder en oprindeligt forgyldt portrætmedaljon af Frederik 4. med indskriften: »Friedericus IIII – D. G. Rex Dan. Norv. V. G.« (Frederik 4. – af Guds nåde konge til Danmark, Norge, de venders og goters). Trappen ligger midt i bygningen og er ført uden om en balusterprydet åbning mellem portrummet og første stokværk.
Brand og restaurering
Kollegiet udbrændte ved Københavns brand 21. oktober 1728, men genopførtes i alt væsentligt i sin gamle skikkelse i årene 1729-30 under ledelse af overlandbygmester J.C. Krieger. Dets økonomiske forhold var imidlertid så slette, at det først blev genindviet 26. april 1752. Haven blev anlagt 1719, på de tre sider omgivet af en mur, mod gården af et jernstakit. To småhuse mellem gård og have opførtes ligeledes 1719 og undgik branden. De blev senere indrettet til hhv. baderum og toiletter. I 1823 blev bogsamlingen solgt og bibliotekssalen indrettet som et ekstra auditorium til brug for universitetet. Kollegiet blev istandsat i 1837 ved hofbygmester J. H. Koch, og bibliotekssalen og auditoriet (som universitetet efter opførelsen af den ny hovedbygning på Frue Plads ikke længere havde behov for at benytte) blev omdannet til værelser for 8 nyoprettede pladser. I 1930 blev der indlagt centralvarme og varmt vand (fra Regensens anlæg), og i 1936 blev portnerstillingen nedlagt, hvorved to nye alumnepladser kunne indrettes i den tidligere portnerbolig. En gennemgribende modernisering og restaurering fandt sted 1959-60 og 1965-66 ved kgl. bygningsinspektør Kaj Gottlob.
Kollegiet i dag
Alumnernes antal er nu 20, og siden 1972 har de også talt kvindelige studerende. Samme år blev der indført husleje for at bo på kollegiet. Af alumnerne skal fem studere teologi, to historie, rets- eller statsvidenskab, to medicin, to matematik, to klassisk filologi, én nordisk, germansk, romansk eller engelsk filologi, én naturhistorie og geografi.
Til pladserne, der er på højst fem år, har medlemmer af Elers' og hans hustrus slægt fortrinsret. Udnævnelsen sker (undtagen for fire pladsers vedkommende, som besættes af universitetets stipendiebestyrelse) efter indstilling af denominatorerne, det vil sige en repræsentant for hver af de to stifteres slægter. Kollegiet bestyres af universitetet ved en efor, mens alumnerne selv under eforens godkendelse vælger en inspector collegii. Siden 1983 har kollegiet sammen med Borchs Kollegium, Regensen og Valkendorfs Kollegium været en del af Københavns Universitets Kollegiesamvirke.