03. november 2012

Museumsbygningen

Universitetets naturvidenskabelige museer og samlinger led i midten af 1800-tallet af stor pladsmangel, og deres spredte lokaliteter var uhensigtsmæssige.

Museumshuset
Museumshusets indre

Konsistorium nedsatte derfor i 1848 en kommission, der skulle komme med forslag til afhjælpning af problemerne. For de zoologiske samlingers vedkommende måtte der yderligere to kommissioner til, inden det i 1862 blev tiltrådt af Rigsdagen at opføre et nyt zoologisk museum, hvormed også Den Kongelige Naturhistoriske Samling blev lagt ind under universitetet. Grunden i Krystalgade havde længe været reserveret til det nye museum, der blev opført 1864-68 og officielt indviet af Kong Christian 9. den 2. november 1870.

Bygningen og samlingerne

Museets indretning og virke blev i særlig grad præget af professor i zoologi Japetus Steenstrup (1813-1897). Det gælder blandt andet den måde, samlingerne var arrangeret på. På første etage fandtes de højere hvirveldyr (pattedyr, fugle, krybdyr og padder), i stueetagen de lavere hvirvelløse dyr (for eksempel bløddyr) og fisk. Den mellemliggende mezzaninetage rummede leddyr (insekter og krebsdyr m.v.) samt arbejdsværelser, bibliotek og auditorium. Bag de falske vinduer ud mod museumshallen øverst oppe var der loftsrum.

Museet er tegnet af arkitekt Christian Hansen, der i årene omkring 1860 havde stået for byggeriet af Kommunehospitalet og det astronomiske observatorium på Østervold. Bygningen var et meget moderne museumsbyggeri, da det blev indviet i 1870, og det er det første hus, der er bygget i Danmark til at huse et museum.

Dette forklarer blandt andet udformningen af huset med den tunge murkrop omkring en indre hal i hele bygningens højde, forsynet med glastag. Uanset den smukke udsmykning er hallens væsentligste formål – i en tid uden elektrisk lys – at skaffe så meget dagslys, og dermed udstillingsareal, i huset som muligt. Hallen stod oprindelig tom, men blev efterhånden fyldt med blandt andet skeletter af store afrikanske landpattedyr som elefanter og giraffer og uddøde sydamerikanske pattedyr som kæmpedovendyr og skjolddyr.

Museet på Nørre Fælled

Museets samlinger voksede hurtigt, og der opstod igen pladsmangel. Samlingen af hvalskeletter blev for eksempel stuvet sammen i kælderen under universitetets festsal. I løbet af 1900-tallets første halvdel var der jævnligt diskussioner om et nyt museumsbyggeri, og i 1963 kunne universitetet tage det nye Zoologisk Museum på Nørre Fælled (nuværende Nørre Campus) i brug. Det slog dørene op for publikum den 2. november 1970, på 100-årsdagen for indvielsen af det gamle museum. Da zoologerne rømmede bygningen i Krystalgade i midten af 1960'erne, var dens skæbne uvis. Den kunne som mindre end 100 år gammel ikke fredes, og man havde i 1960'erne kun ringe interesse for arkitektur fra anden halvdel af det 19. århundrede, som man opfattede som historiske pasticher uden arkitektonisk værdi.

Dette, og universitetets store pladsmangel, der skyldtes den eksplosive vækst i antallet af studenter, lærere og andre ansatte efter 1960 (fra 1960 til 1970 steg studentertallet fra ca. 6.000 til ca. 24.000, og antallet af ansatte viste næsten tilsvarende stigningstakter) førte til forslag om at rive huset ned og erstatte det med et moderne kontorbyggeri. Det blev dog ikke til noget, og efter 1970 blev bygningen først fredet og siden 1982-84 istandsat til brug for universitetets administration.

Nyt museum på vej

Det nuværende Zoologisk Museum på Nørre Campus er – efter næsten 50 års brug – ved at være udtjent, og et nyt naturhistorisk museum, der samler universitetets zoologiske og geologiske samlinger, er under planlægning i Botanisk Have.