Johannes Fibiger – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Personer og priser > Nobelpristagere > Johannes Fibiger

03. maj 2005

Johannes Fibiger

Johannes Andreas Grib Fibiger (23. april 1867 – 30. januar 1928) bestod den medicinske embedseksamen i 1890 og begyndte herefter at arbejde som bakteriolog ved Københavns Universitets laboratorium for medicinsk bakteriologi. Foruden at forske blev Fibiger indsat som rektor ved universitetet i perioden 1925-26.

Kræftforskning

I 1895 erhvervede Fibiger doktorgraden med afhandlingen Bakteriologiske Studier over Diphteri. Her fastslog han, at kvægtuberkulose kunne smitte mennesker. Herved tilbageviste han Robert Kochs påstand fra 1901 om, at kvægtuberkulose skulle være uskadeligt for mennesker. Han blev professor i patologisk anatomi ved Københavns Universitet i 1900 og samtidig leder af instituttet. Denne post besad han i 28 år.
 
I årene 1907-1913 udførte Fibiger en række forsøg med at udvikle kræftsvulster på rotter ved at inficere dem med indvoldsormen spiroptera neoplastica. Fibiger troede, han her havde fundet smittekilden til kræft.

En fejlslagen Nobelpris?

Fibiger modtog som den første kræftforsker Nobelprisen i medicin i 1926. Han blev tildelt prisen for sit arbejde med kræftforskningen og de på den tid banebrydende resultater.

Det har dog ikke været muligt efterfølgende at gentage Fibigers forsøg med disse gode resultater, og der har hersket tvivl om, hvorvidt han derfor var prisen værdig. Nogle kalder tildelingen for ’en fejl’.

Det er ikke desto mindre et faktum, at Fibigers opdagelser var et vigtigt og uundværligt tiltag i kræftforskningen. Selvom Fibigers resultater i eftertiden er modbevist, har hans forskning været et vigtigt led frem mod det, der i dag er moderne kræftforskning.

Fibigers eftermæle

I tilslutning til Københavns Universitets Patologisk-anatomisk Institut blev der i 1949 oprettet et laboratorium for eksperimentel kræftforskning, som blev navngivet Fibiger Laboratoriet. Under dette navn fandt det siden hen plads på Finsensinstituttet, under Kræftens Bekæmpelse.