Vigtige årstal – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Overblik og årstal > Vigtige årstal

Vigtige årstal i universitetets historie

Herunder ses et kronologisk overblik over de vigtigste begivenheder i universitetets historie.

1419

Erik af Pommeren opnår pave Martin V´s tilladelse til at oprette et dansk universitet, dog uden teologisk fakultet. Af forskellige grunde bliver planerne ikke realiserede.

1475

I 1474-75 foretog Christian I en stor udlandsrejse, der blandt andet førte ham til Rom. Efter kongens hjemkomst gav pave Sixtus IV den 19. juni 1475 tilladelse til oprettelsen af et universitet et sted i Danmark.

1479

Efter et grundigt forarbejde indstiftes Københavns Universitet ved en højtidelighed i Vor Frue Kirke 1. juni . Universitetet blev udstyret med de traditionelle middelalderlige fakulteter i teologi, jura, medicin og filosofi.

1482

Universitetsbiblioteket grundlægges, da universitetets vicekansler Peder Albertsen skænker det en betydelig boggave, der følges af flere senere donationer.

1533-36

Københavns Universitet ophører med at fungere under borgerkrigen Grevens Fejde

1536

Med reformationen indføres den luthersk-evangeliske kirke som Danmarks og Norges kirke ved recessen af 30. oktober 1536. Københavns Universitet fik herefter den vigtige opgave at varetage uddannelsen af de danske og norske præster.

1537

Universitetet genoptager sin virksomhed i Vor Frue Kirke. Det overtager Sjællands biskops anseelige residens over for kirken.

1539

I den meget udførlige universitetsfundats af 10. juni fastlægges de rammer, som kommer til at danne grundlaget for universitetets virksomhed de næste 200 år. Der oprettes 15 faste professorater, alle inden for de traditionelle middelalderlige fag.
Samtidig tillægges universitetet en stor godsformue og øvrige indtægter.

1563

Rektor, dekaner og de faste lærere konstitueres som konsistorium, det organ der de næste mere end 400 år har det øverste ansvar for universitetets styre.

1569

Frederik II stifter 25. juni kommunitetet, en stor stiftelse, hvis vigtigste formål var støtte til studenterne. Det skete ved at 100, senere 120, studenter fik serveret to daglige måltider på universitetet. Der indstiftedes tillige fire stipendier til udlandsrejser, som fik stor betydning for den fremtidige uddannelse af universitetets professorer.

1571

Frederik II skænker 11. september universitetet en ny, stor godsformue.

1618-23

Christian IV opfører Collegium Regium, i daglig tale Regensen, som bolig for de 120 studenter, der modtager kommunitetsstipendiet.

1620

Ole Worm grundlægger sit Museum Wormianum, en samling naturvidenskabelige, arkæologiske og etnografiske genstande, der blev Danmarks første egentlige systematisk opbyggede museumssamling, med det formål at skulle fungere som studiesamling ved akademiske studier.

1621

I et tillæg til universitetets fundats 18. maj gennemfører Christian IV flere vigtige reformer og opretter nye professorater.

1630-31

Christian IV udvider universitetets godsformue og opretter to nye professorater.

1636

Et nyt professorat i historie og geografi udgør den første varige udvidelse af universitetets fagkreds siden middelalderen.

1642

Universitetets nye astronomiske observatorium i Rundetårn tages i brug.

1650

Thomas Bartholin offentliggør sin opdagelse af lymfekarsystemet.

1654

Universitetsbiblioteket placeres i salen over kirkerummet i den nye Trinitatis Kirke bag Rundetårn.

1656

På universitetets fødselsdag 1. juni indvies Trinitatis Kirke som universitetskirke. I salen over kirkerummet opstilles Universitetsbiblioteket.

1661-64

Frederik III grundlægger Det Kongelige Bibliotek.

1676

Ole Rømer præsenterer 21. november sin opdagelse af lysets hastighed for Adacemie Royale i Paris.

1667-69

Niels Stensen etablerer med to afhandlinger grundlaget for den moderne geologiske videnskab.

1707

1. august indføres universitetets første egentlige kandidateksamen i teologi.

1728

Den katastrofale brand, der 20-23. oktober lagde mere end 60 % af København i aske, rammer universitetet hårdt. Særligt katastrofalt var det, at Universitetsbiblioteket brændte, og med det en stor del af kilderne til Danmarks middelalderlige historie.

1732

En ny universitetsfundats 31. marts gennemfører kun de mest nødvendige reformer af universitetet.

1736

10. februar indføres både en egentlig juridisk kandidateksamen og en mere beskeden eksamen på dansk beregnet for lavere juridiske embedsmænd. Hermed bliver dansk ret for første gang et universitetsfag.

1742

På initiativ af professor i historie Hans Gram stiftes Det kongelige Danske Videnskabernes Selskab 13. november.

1788

En ny og meget omfattende universitetsfundats af 7. maj fastlægger grundlaget for universitetets virksomhed de næste 200 år. Hovedvægten lægges på universitetets rolle som uddannelsesinstitution, et synligt udtryk herfor er, at der i hvert fakultet indrettes en embedseksamen (cand.teol., cand.jur., cand.med. osv.).

1807

Englændernes bombardement 2.-5. september rammer universitetet hårdt, idet størstedelen af dets bygninger går til grunde.

1819

Stadsbygmester i København Peter Malling får overdraget opgaven med at opføre en ny universitetsbygning til erstatning for den, der brændte i 1807. Efter langvarige forhandlinger mellem regering og universitet kommer byggeriet i gang i 1829.
Hermed starter et byggeprogram, der i løbet af det 19. århundrede forsynede Københavns Universitet med tidssvarende bygninger, og som siden er fortsat med stigende intensitet.

1820

Professor i fysik Hans Christian Ørsted offentliggør sin opdagelse af elektromagnetismen.

1829

Polyteknisk Læreanstalt oprettes med H.C. Ørsted som den første direktør.

1836

Universitetets nye hovedbygning indvies 13. oktober.

1842

Kirurgisk Akademi og Det Medicinske Fakultet sammenlægges til Det Lægevidenskabelige Fakultet.

1848

Med indførelsen af en statsvidenskabelig (økonomisk) embedseksamen – cand.polit. – omdannes Det Juridiske Fakultet til Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet.

1850

De naturvidenskabelige fag udskilles fra Det Filosofiske Fakultet som et selvstændigt matematisk naturvidenskabeligt fakultet.

1861

Arkitekten Daniel Herholts banebrydende bygning i Fiolstræde tages i brug af Universitetsbiblioteket. På det tidligere voldterræn opføres af arkitekten Christian Hansen 1859-61 et nyt astronomisk observatorium.

1871

Christian Hansen færdiggør opførelsen af universitetets nye zoologiske museum i Krystalgade.

1871-74

Universitetets nye botaniske have anlægges på det hidtidige Voldterræn.

1877

Som den første kvindelige student indskrives Nielsine Nielsen ved det lægevidenskabelige studium.

1888

Universitetets geologiske museum opføres på hjørnet af Øster Voldgade og Sølvgade.

1903

Titulær professor i medicin Niels Finsen modtager Nobelprisen i Medicin.

1920

Professor i fysiologi August Krogh modtager Nobelprisen i medicin og fysiologi, og tager initiativ til en dansk produktion af insulin.

1922

Professor i teoretisk fysik Niels Bohr modtager Nobelprisen i fysik.

1926

Professor i patologisk anatomi Johannes Fibiger modtager Nobelprisen i medicin.

1940-45

Under den tyske besættelse af Danmark lykkes det i det store og hele at opretholde undervisning og forskning. Adskillige lærere og studerende tager aktivt del i modstandskampen.

1943

George de Hevesy modtager Nobelprisen i kemi.

1960

Efter en støt vækst når studentertallet ved Københavns Universitet op på ca. 6.000. Herefter stiger det eksplosivt og firedobles i løbet af de næste 10 år.

1968

Studenterne demonstrerer mod de dårlige studieforhold på Universitetet, og mod dets efter deres opfattelse meget gammeldags og udemokratiske styreform. Regeringen sætter et reformarbejde i gang, der i 1970 i første omgang resulterer i en styrelseslov for universiteterne i København, Aarhus og Odense, med et hidtil uset decentralt demokratisk selvstyre, der giver de ikke professorale lærere og studenterne stor indflydelse på ledelsen.

1973

Universitetsstyrelsesloven revideres, bl. a. får det ikke-akademiske personale nu del i styrelsen, og loven udstrækkes til at gælde alle landets universiteter.
Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet skifter navn til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Filosofiske Fakultet til det Humanistiske Fakultet og Det Matematisk-Naturvidenskabelige Fakultet til Det Naturvidenskabelige Fakultet.

1975

Professorerne Aage Bohr og Ben Mottelson modtager Nobelprisen i fysik.

1977

Efter at der i 1976 er blevet indført adgangsbegrænsning til det lægevidenskabelige studium indføres der 1977 generel adgangsbegrænsning til alle videregående uddannelser.

1992

En ny revision af styrelsesloven styrker ledelsen og indskrænker ansattes og studerendes indflydelse. Københavns Tandlægeskole og Det Lægevidenskabelige Fakultet integreres til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

1993

Faget jura forlader Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og danner Det Juridiske Fakultet.

1997

Danmarks Højskole for Legemsøvelser indgår i Det Naturvidenskabelige Fakultet som Institut for Idræt.

2003

En ny universitetslov betegner et markant brud med styrelsesloven. Det valgte konsistorium nedlægges og erstattes af en bestyrelse med et flertal af eksterne medlemmer og en beskeden repræsentation for ansatte og studerende. De valgte ledere på alle niveauer erstattes af ansatte ledere.

2007

Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Farmaceutiske Fakultet indgår i Københavns Universitet som hhv. Det Biovidenskabelige og Det Farmaceutiske Fakultet.

2012

Det Naturvidenskabelige Fakultet og Det Biovidenskabelige Fakultet sammenlægges i Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Ligeledes sammenlægges Det Farmaceutiske Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og veterinærområdet fra Det Biovidenskabelige Fakultet i en ny udgave af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.