Vækst – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Overblik og årstal > 1900 til i dag > Vækst

Vækst (år 1900 til i dag)

Ved indgangen til det 20. århundrede var Københavns Universitet vel forankret i såvel den internationale videnskabelige verden som i det danske samfund, hvis præster, jurister, økonomer og andre embedsmænd, læger og gymnasielærere m.fl. det uddannede.

Vækst

Grafisk fremstilling af de enkelte fakulteters vækst 1836-1975.
Kilde: "Lærestole og lærere ved Københavns Universitet 1537-1977" af Ejvind Slottved. Tryk på billedet for stort format.

Den beskedne, men støtte vækst, der havde præget det foregående århundrede, fortsatte frem til ca. 1960. Herefter blev universitetet i løbet af en kort årrække underkastet en radikal fornyelsesproces, der forvandlede det fra et relativt lukket samfund, hvis studenter rekrutteredes fra det samme snævre miljø, som dets kandidater efterfølgende gled ind i, til en demokratisk masseuddannelsesinstitution.

Dette fremgår tydeligt af studentertallet: I 1960 var det på ca. 6.000, og den del af en ungdomsårgang, der tog studentereksamen eller tilsvarende adgangseksamen til universiteterne var på 6-7%. 50 år senere er de tilsvarende tal ca. 38.000 og hen i mod 60% af en ungdomsårgang tager en adgangseksamen til de videregående uddannelser.

En mere trist følge af dette blev, at århundreders tradition om fri adgang til universitetets uddannelser ikke lod sig opretholde i længden: I 1976 blev der indført adgangsbegrænsning til medicinstudiet, og året efter til samtlige videregående uddannelser. En konsekvens heraf er, at det ved nogle uddannelser er endog meget svært at komme ind, mens der ved andre ikke er ansøgere nok til alle de pladser der er.

Udviklingen i lærerkorpset viser et tilsvarende billede: De ca. 50 professorer i 1900 var i 1960 blevet til ca. 140, et tal der fordobledes i løbet af de næste årtier. Efter 1960 voksede antallet af ikke-professorale lærere, der indtil da havde været beskedent, drastisk, således at antallet i begyndelsen af 1990erne var nået op på knap 1.800. Nok så vigtigt er, at de fra begyndelsen af 1970erne ændrede status fra at være betragtet som hjælpelærere, der fungerede under professorernes vejledning og på disses ansvar, til at have i praksis samme rettigheder og forpligtelser med hensyn til faglig udvikling, uddannelse og eksamen osv. som professorerne. Endnu stærkere vækst fandt sted inden for det tekniske og administrative personale.