Biblioteker – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Organisation og struktur > Biblioteker

Universitetets biblioteker

Introduktion

Universitetsbiblioteket blev grundlagt i 1482 – kun 34 år efter grundlæggelsen af Vatikanets bibliotek – da universitetets vicekansler Peter Albertsen, som Christian I i 1479 betroede opgaven med at få Københavns Universitet oprettet, skænkede universitetet en del af sin bogsamling. Titlerne på fire af værkerne kender vi, og et enkelt er bevaret til vor tid. Albertsen skænkede i 1497 yderligere 24 værker, en efter tidens forhold meget stor gave. Herudover har universitetet haft adgang til de biblioteker, der eksisterede ved Vor Frue Kirke.

Efter at universitetet i 1537 havde overtaget universitetsfirkanten, var biblioteket placeret forskellige steder her, indtil det i 1654 flyttede ind i salen over Trinitatis Kirke, hvor det forblev i mere end 200 år.

Københavns Universitets biblioteksvæsen har siden universitetets grundlæggelse i 1479, og oprettelsen af Universitetsbiblioteket tre år senere, udviklet sig i takt med de krav som universitetets faglige udvikling medførte, men også som følge af udefrakommende begivenheder, hvoraf nogle har haft afgørende betydning for universitetets biblioteksvæsen.

Universitetsbibliotekets brand 1728Til toppen

Københavns brand 1728 er en sådan begivenhed. Branden var en katastrofe for dansk videnskab, i og med at universitetsbiblioteket stort set gik til grunde. Ikke mindst betød branden, at en betragtelig del af kilderne til Danmarks ældre historie gik tabt. Derfor kom Det Kongelige Bibliotek, grundlagt som fyrstebibliotek i tidens stil af Frederik III i 1660'erne, efter 1788 til at spille en væsentlig rolle i biblioteksbetjeningen for universitetets teologiske, juridiske og filosofiske fakulteter. Også selvom det faktisk lykkedes at få universitetsbiblioteket retableret på et ganske højt niveau i løbet af 1700-tallet.

Det forhold, at de læge- og naturvidenskabelige fag fra det 17. århundrede spillede en stadig mere fremtrædende rolle på universitetet, betød, at det blev det reorganiserede universitetsbibliotek, der kom til at varetage biblioteksbetjeningen af disse fag, ikke mindst efter indvielsen af den nye biblioteksbygning i Fiolstræde 1861.

Samtidig opstod der forskellige steder på universitetet efterhånden anselige biblioteker for de læge- og naturvidenskabelige fag, i takt med disses rivende udvikling. Det førte til, at de fra slutningen af det 18. og det 19. århundrede efterhånden fik til huse i efter datidens forhold anselige egne bygninger, placeret omkring Frue Plads og Nørre Vold.

Universitetsbiblioteket i FiolstrædeTil toppen

Det smukke rum fra 1650´erne over Trinitatis Kirke, der i dag bruges til vekslende udstillinger, rummede universitetsbiblioteket i de næste 200 år, men var i midten af det 19. århundrede blevet alt for lille.

Da den nye hovedbygning på Frue Plads var blevet indviet i 1836, tog universitetet fat på at få løst sine øvrige pladsproblemer på den for tiden karakteristiske måde, at der blev nedsat to kommissioner under konsistorium. En for de naturhistoriske samlinger og en for universitetsbiblioteket. Resultatet af de to kommissioners arbejde blev opførelsen med en halv snes års mellemrum af to markante, og i dansk arkitektur nyskabende bygninger, nemlig Universitetsbiblioteket i Fiolstræde, indviet i 1861, og Zoologisk Museum i Krystalgade, der blev taget i brug 10 år senere.

Det kan, set med vore dages øjne, virke underligt, at de to kommissioner arbejdede uafhængigt af hinanden, uanset at de bygninger, der blev resultatet af deres arbejde, ligger med få meters indbyrdes afstand.

Den første arkitektkonkurrence i Danmark

Bibliotekskommissionen henvendte sig i 1852 til en af datidens førende arkitekter, Gottlieb Bindesbøll, og bad ham om at udarbejde et forslag til et nyt universitetsbibliotek på grunden langs Fiolstræde, som forelå året efter. Kommissionen kunne imidlertid ikke blive enig om Bindesbølls forslag og vedtog i stedet efter langvarige forhandlinger at vælge en helt anden metode: at udskrive en arkitektkonkurrence.

Det var første gang, at man i Danmark udskrev en arkitektkonkurrence om et stort offentligt byggeri. Idéen kom, som så meget andet i disse år, fra England, hvor parlamentsbygningen fra 1836 var resultatet af en konkurrence, og den var i de følgende år blevet almindelig anvendt i udlandet. Metoden indebar flere fordele: En mere ideel var, at unge uprøvede talenter her kunne få en chance på linje med de ældre, etablerede arkitekter. En anden, som man ikke var blind for, var den gunstige indflydelse på prisen, som en konkurrence medførte. Endelig kan det have spillet ind på konsistoriums overvejelser, at man på denne måde kunne undgå en gentagelse af de stridigheder, der havde udspillet sig mellem universitetet og hovedbygningens arkitekt, Peter Malling, som var endt med afskedigelsen af Malling kort før indvielsen af hovedbygningen i 1836.

Arkitektkonkurrencen kom til at betyde, at der blev lagt ganske stramme rammer for byggeriet. Således var bygningens form og placering fastlagt allerede i konkurrencematerialet. Af brandhensyn blev det tillige bestemt, at biblioteket skulle opføres i sten og jern, og i overensstemmelse hermed blev bygningens bærende konstruktion udført i støbejern, et materiale, der med det berømte Crystal Palace på verdensudstillingen i London 1852 var blevet yderst populært.

Enestående arkitektur

Mesterstykket er bibliotekets bogsal, der i to etager strækker sig igennem det meste af huset.

Arkitektkonkurrencens blev vundet af den 38-årige Johan Daniel Herholdt, der hermed fik sit store gennembrud og som kom til at sætte et afgørende præg på dansk arkitektur. Herholdt fulgte den stillede betingelse, at biblioteket i sin udformning skulle harmonere med omgivelserne, men gjorde det på en original måde. Han valgte som sit forbillede den norditalienske gotiske murstenskatedral, men fortolkede sit forbillede ganske frit. Mesterstykket er bibliotekets bogsal, der i to etager strækker sig igennem det meste af huset. Den smukt udformede fritstående støbejernskonstruktion og de mange dekorative detaljer, alt sammen udført i en fornem håndværksmæssig kvalitet, danner tilsammen et rum, der er enestående i dansk og europæisk arkitektur.

Herholdt valgte at lade bygningens ydre fremstå i røde mursten, og tilsvarende de indvendige flader i gule. Såvel de ydre som de indvendige flader er prydet med en uendelig række af dekorative detaljer. Herholdts brug af mursten som facademateriale blev stilskabende og har en meget stor del af æren for, at ikke mindst de røde mursten i den grad dominerer det næste århundredes danske huse.

Men da Herholdt byggede Universitetsbiblioteket, havde mursten som facademateriale, i hvert fald til store byggerier, været mere eller mindre bandlyst i to århundreder. Det kan forekomme mærkeligt, på baggrund af senmiddelalderens og renæssancens mange fine murstenshuse, men ikke desto mindre var offentlige bygninger fra midten af 1600-tallet overvejende blevet opført med pudsede facader, hvilket for eksempel Københavns domhus, Vor Frue Kirke og Metropolitanskolen, opført af den førende arkitekt i generationen før Herholdt, C.F. Hansen, eller universitetets hovedbygning fra 1836 vidner om.

Universitetsbiblioteket blev færdigt i 1861, og i oktober var alle bøgerne på plads. Det var beregnet til ca. 300.000 bind, og man har givet ment, at man hermed var sikret langt ud i fremtiden. Men allerede inden 1900 var det blevet for lille, også selv om man fyldte op med langt flere reoler, end Herholdt havde tænkt sig. Det hjalp noget, at man i 1906-07 opførte den tilstødende Magasinbygning, der nu anvendes af universitetets administration.

StudenterbibliotekerTil toppen

I modsætning til naturvidenskaberne, hvor der fra slutningen af det 19. århundrede i tilknytning til de nye botaniske, geologiske og zoologiske museer opstod betydelige fagbiblioteker, var de gamle universitetsfag – teologi, jura og humaniora mv. – indtil begyndelsen af det 20. århundrede ”hjemløse” i den forstand, at lærere og studerende fortrinsvis arbejdede hjemme og kun mødtes på universitetet til undervisningen. Og mens professorerne kunne trække på Det Kongelige Bibliotek og universitetsbiblioteket, var de studerendes mulighed herfor mere begrænsede. Efterhånden som antallet af studenter steg – der var i 1913, det første år, hvor vi har egentlige bestandstal, ca. 2.700 studerende – blev behovet for bedre studiefaciliteter stadig mere udtalt.

Fra 1890´erne blev der derfor efter tysk forbillede på konsistoriums foranledning indrettet såkaldte laboratorier. Herved forstod man den gang noget lidt andet end i vore dage, hvor laboratorier især forbindes med de eksakte videnskaber. Ordet laboratorium har rod i det latinske laborare – at arbejde – og universitetets første laboratorier var da også arbejdspladser for de studerende inden for de gamle universitetsfag. De blev indrettet med egentlige studiepladser med tilhørende biblioteksfaciliteter og ansat personale, beskedne kopieringsfaciliteter og efterhånden også undervisning i benyttelse af biblioteket. Det første var Det Filologisk-Historiske Laboratorium fra 1894, hvortil efterhånden føjede sig laboratorier for teologi, jura og psykologi. Efter delingen af universitetsbiblioteket i 1938 blev flere af disse laboratorier nyindrettet i universitetsbiblioteket i Fiolstræde, og de kom frem til efter 1960 til at spille en betydelig rolle såvel i uddannelserne som i de studerendes sociale liv.

Institutterne blev i sidste halvdel af det 20. århundrede den formelle ramme om forskning og undervisning, og der blev ved mange institutter opbygget betydelige institutbiblioteker. De gamle laboratorier blev efterhånden integreret i disse institutbiblioteker. Det sidste laboratorium, Juridisk Laboratorium, grundlagt i 1903, opnåede at fejre sit 100-årsjubilæum som selvstændigt studenterbibliotek, inden Det Juridiske Fakultet i 2004 samlede alle sine biblioteker i én organisation.

Delingen af Universitetsbiblioteket i 1938Til toppen

I slutningen af 1920´erne blev der gennemført en samlet organisation af Det Kongelige Bibliotek (KB) og Universitetsbiblioteket (UB). Inden for denne fik KB hovedansvaret for biblioteksbiblioteksbetjeningen af Københavns Universitets teologiske, juridiske, samfundsvidenskabelige og humanistiske fakulteter. Tilsvarende fik UB hovedansvaret for betjeningen af medicin og naturvidenskab. Denne betjening skete i et samspil med Universitetets egne laboratorier og institutbiblioteker.

Opførelsen af Magasinbygningen på Frue Plads i 1906 havde for en tid afhjulpet universitetsbibliotekets pladsproblem, men i 1930´erne var rammerne atter sprængt. Derfor blev universitetsbiblioteket i 1938 delt på den måde, at den medicinske og naturvidenskabelige litteratur som Universitetsbibliotekets 2. Afdeling (UB II) blev flyttet til et en stor moderne biblioteksbygning, opført i forbindelse med den nye universitetscampus på Nørre Fælled. Arkitekt var kgl. bygningsinspektør Kristoffer Varming.

Herefter rummede bygningen i Fiolstræde som Universitetsbibliotekets 1. Afdeling (UB I) teologisk, juridisk, humanistisk og samfundsvidenskabelig litteratur samt et antal læsesale, alt sammen primært beregnet på studenternes behov, men bygningen forblev med sine mere end en halv million bind håbløst overfyldt, indtil den blev tømt i 1996.

Restaurering af Universitetsbiblioteket i FiolstrædeTil toppen

Biblioteksbygningen i Fiolstræde blev i 1996-97 underkastet en gennemgribende reparation og genopretning ved kgl. bygningsinspektør David Bretton-Meyer. De mange ekstra reoler, der gennem tiderne var blevet sat ind, blev fjernet, og dekorationerne blev restaureret. Det oprindelige auditorium, som i mange år havde været opdelt i flere mindre rum, blev reetableret, nu som katalog- og computer-rum.

Endelig blev bogsalen, et af Danmarks smukkeste og mest særprægede rum, der aldrig før havde været offentligt tilgængeligt, indrettet til moderne læsesal med åbne hylder og rigeligt med computer-udstyr i forbindelse med bygningens nye funktion, nemlig at være nær- eller dagligt universitetsbibliotek for først og fremmest studerende ved Det Samfundsvidenskabelige og Det Juridiske Fakultet.

Nedlæggelse af Universitetsbiblioteket i FiolstrædeTil toppen

I 2008-09 flyttede Det Juridiske Fakultet sin del af biblioteket til et nyt juridisk fakultetsbibliotek i Studiestræde 34, og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet flyttede tilsvarende sin del til et nyt samfundsvidenskabeligt bibliotek indrettet i det tidligere Botaniske Laboratorium i Gothersgade.

Herefter er bogsalen i Fiolstræde blevet indrettet med arbejdspladser til specialeskrivende studerende, udenlandske gæstestuderende og andre forskere.

Universitetsbiblioteket på AmagerTil toppen

Fra begyndelsen af 1970´erne flyttede Det Humanistiske Fakultet ind i et stort nybyggeri på Amager (KUA) - på universitetets nuværende Søndre Campus. De sidste rester af Det Filologiske Laboratorium, der var opstået, da det gamle Filologisk-Historisk Laboratorium var blevet delt før Anden Verdenskrig, blev nedlagt i 1976, og dets samlinger blev fordelt på de forskellige institutbiblioteker. Men samtidig oprettede Universitetsbibliotekets 1. Afdeling en afdeling på KUA (UB A), der udviklede sig til et moderne studenterbibliotek med mere end 80.000 bind på åbne hylder.

I forbindelse med opførelsen af nye bygninger på Søndre Campus flyttede UB A som Det Humanistiske Fakultetsbibliotek i 2009 ind i en stor nybygning på campus.

Nye biblioteksstrukturerTil toppen

I slutningen af 1980´erne gennemførte Det Kongelige Bibliotek sammen med Københavns Universitet et større udredningsarbejde om den fremtidige biblioteksbetjening af universitetet. Det organisatoriske forhold mellem Det Kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket, der havde været uklart siden 1920´erne, blev afklaret på den måde, at UB I i 1989 blev helt integreret i KB, mens UB II blev gjort til et selvstændigt bibliotek – Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek (DNLB).

Dette blev igen ændret, da det i 2005 blev besluttet at forene KB og DNLB. Samtidig ændredes Det Kongelige Biblioteks organisation ved at det gamle UB I, sammen med de afdelinger af KB, der primært havde stået for betjeningen af Københavns Universitet, og DNLB kom til at udgøre en særlig afdeling af KB med navnet Københavns Universitetsbibliotek (KUB), under en egen overbibliotekar.

Året efter besluttede universitetets ledelse at etablere et tættere samarbejde mellem Det Kongelige Biblioteks universitetsbiblioteksafdeling (KUB) og universitetets egne decentrale biblioteker. Med virkning fra 2007 blev det besluttet at inddrage de hidtil selvstændige biblioteker ved Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU) og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) - i forbindelse med disses fusion med Københavns Universitet - i dette arbejde.

Etableringen af KUBISTil toppen

Resultatet blev oprettelsen af ”Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice” (KUBIS) i 2008. KUBIS fremtræder som én samlet biblioteksorganisation, der omfatter såvel KUB, der er en del af Det kongelige Bibliotek, og universitetets decentrale biblioteker. KUBIS ledes af en universitetsbibliotekar og består af otte fakultetsbiblioteker under hver sin fakultetsbibliotekar. Ved tre fakulteter, Det Humanistiske, Det Naturvidenskabelige og Det Samfundsvidenskabelige, er der tillige et antal institutbiblioteker.