Universitets- og Skoledirektionen 1805-1848 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Leksikon > U > Universitets- og Skole...

22. juli 2020

Universitets- og Skoledirektionen 1805-1848

På initiativ af hertug Frederik Christian af Augustenborg oprettedes Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler ved kongelig resol. af 3. juli 1805. Hertugen havde siden 1788 været universitetets patron og havde i de følgende år lagt et meget stort arbejde i at få ført de reformer, den nye universitetsfundats fra 1788 lagde op til, ud i livet. Det fremgår direkte af hans indstilling herom til kongen, april 1805, at det var den stadig stigende arbejdsbyrde forbundet hermed, der nødvendiggjorde oprettelsen af direktionen.

Hertug Frederik Christian af Augustenborg

Hertug Frederik Christian af Augustenborg (1765-1814) tilbragte det meste af sit voksne liv i dansk statstjeneste, hvor især uddannelsesområdet blev hans virkefelt. i 1788 blev han patron for Københavns Universitet, hvor han lagde et stort arbejde i at føre den nye universitetsfundats fra samme år ud i livet. I 1805 blev han præsident i den nye Unversitets- og Skoledirektion, et embede han beklædte til sin død. Han var gift med dronning Caroline Mathilde og J.F. Struensees datter Louise Augusta (1771-1843) med hvem han levede et harmonisk samliv.

Direktionen bestod af tre medlemmer. Hertug Frederik Christian beklædte præsidentposten til sin død 1814, men hans stilling blev allerede få år efter oprettelsen og til hans død rent formel. Det blev derfor de øvrige medlemmer, Ove Malling, fra 1817 og til sin død 1829 direktionens præsident, og overbibliotekaren for Det kongelige Bibliotek, den teologiske professor D.G. Moldenhawer, der sammen med sekretæren, professor i historie Laurids Engelstoft, stod for det daglige arbejde.

Universitetet nød godt af den lidt særegne bestemmelse, at samtlige udgifter i forbindelse med Direktionens drift afholdtes af dens to andre ansvarsområder: Sorø Akademi og Den almindelige Skolefond.

Det er karakteristisk, at direktionens medlemmer havde lange funktionstider, i flere tilfælde indtil deres død. Blandt dens senere medlemmer skal nævnes retshistorikeren J.A.L. Kolderup-Rosenvinge, der i 1834 indtrådte i direktionen, hvori han udførte et stort arbejde og sad indtil dens ophør 1848.

Direktionens arbejdsbyrde blev voldsomt forøget efter englændernes bombardement 1807, der nødvendiggjorde et stort nybygningsprogram inden for snævre økonomiske rammer. Og på længere sigt var en modernisering af Universitetets lønningsvæsen, der skulle muliggøre aflønningen af et stigende antal professorer af Universitetets midler, en opgave, der voldte meget besvær, inden den fandt sin løsning med lønningsreglementerne af 25. november 1836 og  13. november 1844.

Retshistorikeren Henning Matzen vurderede i 1879 direktionens arbejde i de første årtier ganske negativt, men skriver så: ”Resol 25. Novbr. 1836 betegner derimod et Vendepunkt i Udviklingen, der finder sin Afslutning ved Resol 13. Novbr. 1844. Derefter gjennemføres Orden og Regelmæssighed i Forvaltningen, og Universitetet nyder et økonomisk Velvære, der bevirker, at man med Fornøjelse dvæler ved Slutningen af Direktionens Styrelsestid”.

Læs mere om administrationen af Universitetet gennem tiderne.