Universitetets kansler
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 efter tilladelse af Pave Sixtus 4., og før reformationen var det en selvfølge, at biskoppen i Roskilde også var kongens kansler, det vil sige kirkelig, statslig og kongelig tilsynsmyndighed. Mellem reformationen og enevælden var kongens kansler derfor også universitetskansler.
På Wilhelm Marstrands billede i festsalen, der viser indstiftelsen af Københavns Universitet i Vor Frue Kirke 1. juni 1479, præsenterer Roskilde-bispen, Oluf Mortensen, i sin egenskab af kongens og universitetets kansler universitetets første ledelse for Christian 1.
Hvor meget reelt indhold denne funktion havde, fremgår ikke tydeligt af kilderne. Meget afhang af den enkelte kansler, og at kanslerens virksomhed også kunne være en byrde for universitetet, gælder for eksempel i forhold til Johan Friis, der som universitetskansler i 1563 gennemførte et mageskifte mellem sig selv og universitetet. Mageskiftet var så urimeligt for universitetet, at Frederik 2. efter Johan Friis' død tvang hans bo til at lade det gå tilbage.
Efter 1660 blev det statslige tilsyn med universitetet udøvet af kongeligt udpegede patroner, indtil det i 1805 blev placeret i den nyoprettede universitets- og skoledirektion.
Læs mere om administrationen af universitetet i Universitetsadministration gennem tiderne.