Rektorkappen
Helt fra universitetets grundlæggelse i 1479 har universitetets rektor været betragtet som en betydningsfuld person, hvilket blandt andet er kommet til udtryk i forskellige værdighedstegn, herunder rektorkappen.
Rektor Mogens Fog, her fotograferet foran Lunds Domkirke, indviede den nye rektorkappe ved højtidelighederne i forbindelse med Lunds Universitets 300-årsjubilæum i juni 1968.
Ifølge universitetets statutter fra 1479 skulle rektor, når han udførte officielle opgaver, være "iført en passende og anstændig klædning med hætte og en krave af pelsværk om vinteren eller en silkeklædning om sommeren." Et vidnesbyrd om en sådan særlig rektorklædning eller -kappe finder vi hos professor Ole Worm, der i begyndelsen af 1600-tallet taler om en særlig chlamys rectoralis (chlamys: egentlig en fornem, ulden overklædning i antikkens Grækenland), som vi dog kun ved lidt om.
I Acta Consistorii (Konsistoriums forhandlingsprotokol) fra 28. januar 1691 finder vi følgende optegnelse: ”Magnificus Rektor præsenterede for Dom. Profess. [dvs. d'herrer professorer] den ny Rektorkappe, som Hs. kgl. Maj. allernaadigst har foræret til Universitetet, hvilken herefter af Rektor in actibus publicis skal bæres i stedet for den gamle, som hid til Dags har været brugt.”
Det fremgår endvidere, at kongen også skænkede et forgyldt pectorale (dvs. et brystkors eller -smykke) indeholdende kongens navnetræk med en krone over, som kongens egen skrædder syede på kappen.
Universitetet besluttede at takke med en oratione publica [en offentlig tale] på kongens fødselsdag. Dette er oprindelsen til den årlige fest i anledning af kongens fødselsdag, som universitetet fejrede frem til 1905.
Denne kappe holdt i 90 år. I Acta Consistorii fra 6. februar 1782 hedder det:
”Samtlige Professorer erkjendte med underdanigst Taknemmelighed, hvilken besynderlig Naade Hs. Majestæt på den sidst afvigte Fødselsdag havde bevist Universitetet, i det allerhøjstsamme havde skjænket en prægtig rød Fløjels-Kaabe, som skal bruges af Rektor ved alle Højtideligheder; og blev samme Kaabe første Gang brugt på det store auditorio i de kongelige Højheder Prinsernes og andre høje Personers Overværelse den 31. Jan. indviet af nuværende Rector magnif. Dr. og Prof. theol. N. Edinger Balle, som derpaa i Universitetets Navn havde aflagt Taksigelse hos de kongelige Herskaber.”
Man kan i Acta Consistorii følge de komplicerede forhandlinger om denne kåbe, blandt andet var der stor uenighed mellem professorerne om kåbens rette længde. Rektoratet skiftede hvert år, og det gjaldt om at finde en kappe af en længde, der kunne bruges af såvel høje som lave rektorer.
Denne kåbe brændte under Københavns bombardement i 1807, og blev ikke umiddelbart erstattet.
Dekankapperne. Dekankapperne er af samme snit som rektorkappen, men med bånd i hvert fakultets særlige farve. Her præsenteret af seks kappeklædte dekaner ved årsfesten 1996: Fra venstre professor Jens Glebe-Møller (teologi – hvid), professor Chr. Hjorth-Andersen (samfundsvidenskab – gul), professor Steen Rønsholdt (jura – violet), professor Hans Hultborn (sundhedsvidenskab – rød), lektor John Kuhlmann Madsen (humaniora – blå) og lektor Henrik Jeppesen (naturvidenskab – grøn). Foto: Nina Lemvig-Müller.
Den nye rektorkappe
Som bekendt, benytter universitetets rektor dog i vore dage en særlig kappe. Denne er pudsigt nok et barn af de ellers så formløse slut-1960'ere.
Den 27. marts 1968 vedtog Konsistorium, efter at Rektorkollegiet først var blevet hørt og havde givet sin tilslutning, at rektor skulle anskaffe en akademisk kappe til brug for universitetets officielle deltagelse i blandt andet udenlandske universitetsfestligheder og kongresser.
Den nærmere grund var, at daværende rektor Mogens Fog af praktiske årsager fandt det besværligt at skulle medbringe kjole og hvidt for at kunne bære rektorkæden på en passende måde, når han repræsenterede universitetet i udlandet. Han så med misundelse på sine udenlandske kollegers farvestrålende og langt mere praktiske kapper. Inspireret heraf fremsatte han sit forslag, som altså blev godkendt efter først at have været forelagt for såvel Konsistorium som Rektorkollegiet. I tidens ånd var det med den bestemmelse, at kappen alene var til brug i udlandet.
Da universitetet i 1979 planlagde sit 500-årsjubilæum, indgik en akademisk procession på selve jubilæumsdagen i festlighederne. Det blev ved den lejlighed – ikke uden modstand fra studenterne – besluttet, at rektor skulle bære kappen, og at der skulle anskaffes tilsvarende kapper til prorektor og dekaner.
Nye kapper fra 2000
Sådanne kapper er siden blevet brugt ved universitetets fester. I forbindelse med indførelsen af universitetets designprogram i 2000 blev der fremstillet nye, sorte kapper med silkebord i de farver, der var blevet valgt til at repræsentere universitetet og dets fakulteter. Rektors og prorektorers kapper har henholdsvis rød og sølvgrå silkeborder. Dekanernes silkeborder har samme farve som fakultetsseglene, der 1. januar 2020 blev afskaffet. Selvom kun det røde kongesegl i dag bliver anvendt af Københavns Universitet, har fakultetsfarverne overlevet på dekankappernes silkeborder.