Museumshuset - Universitetets gamle Zoologiske Museum – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Leksikon > M > Museumshuset - Univers...

03. november 2012

Museumshuset - Universitetets gamle Zoologiske Museum

Universitetets naturvidenskabelige museer led i midten af forrige århundrede af stor pladsmangel, og deres lokaliteter var uhensigtsmæssige, Kommunitetsbygningen, gamle beboelseslejligheder, etc.

Museumshuset

Museumshuset

Konsistorium nedsatte derfor i 1859 en kommission, der skulle komme med forslag til afhjælpning af problemerne. Det var den tredje kommission, efter at to tidligere kommissioner havde måttet opgive at nå til enighed, først og fremmest på grund af faglige stridigheder mellem på den ene side zoologerne Henrik Krøyer og I.C. Schiødte og den anden professoren i faget Japetus Steenstrup. Grunden ved Krystalgade havde længe været reserveret et nyt Zoologisk Museum. Efter forskellige overvejelser, blandt andet om man skulle satse på ét samlet naturhistorisk museum, eller i stedet foretrække specialmuseer, kom det sidste standpunkt kom til at danne grundlag for byggeriet, der startede i 1867 og var afsluttet 1870. At resultatet blev et særligt Zoologisk Museum skyldtes ikke mindst Japetus Steenstrups ideer og indsats, og det blev hans tanker, der kom til at præge museet.

Det gælder blandt andet den måde, samlingerne var arrangeret på. Selvom Steenstrup ikke ubetinget var tilhænger af Charles Darwins evolutionslære, bestemte han, at museet rent visuelt skulle illustrere evolutionsteorien: Nederst skulle man have de laveststående dyr, de hvirvelløse, på første sal leddyrene, og på anden pattedyrene som de højeststående. Menneskene, dvs. personalet, fik så anvist arbejdspladser i de mere beskedne rum på 3. sal bag de falske vinduer ud mod museumshallen.

Bygningen

Museet er tegnet af Christian Hansen, der i 1850´erne havde stået for byggeriet af Kommunehospitalet, og fra 1861 det nye Astronomiske Observatorium på Nørre Vold. Bygningen var et hypermoderne hus, da det blev taget i brug i 1870, og det er det første hus, der er bygget i Danmark til at huse et museum.

Dette forklarer blandt andet den arkitektmæssige udformning af huset, med den tunge murkrop omkring en indre hal i hele bygningens højde, med glastag. Uanset den smukke udsmykning er Museumshallens formål helt prosaisk blot den at være lysskakt, for – i en tid uden elektrisk lys – at skaffe så meget dagslys, og dermed udstillingsareal i huset, som muligt.

Hallen stod oprindelig tom, men blev siden fyldt med skeletter af de store afrikanske landpattedyr som elefanter, giraffer og mange andre. Det må have været et ganske mærkeligt syn med de mange skeletter og alle de ådselædende fugle, der i 2. sals højde udgør en markant del af salens udsmykning.

Da zoologerne rømmede bygningen i midten af 1960'erne, var dens skæbne uvis. Den kunne som mindre end 100 år gammel ikke fredes, og man havde i 1960'erne kun ringe interesse for arkitektur fra anden halvdel af det 19. århundrede, som man opfattede som historiske pasticher uden arkitektonisk værdi.
Dette, og Universitetets store pladsmangel, der skyldtes den eksplosive vækst i antallet af studenter, lærere og andre ansatte efter 1960 (fra 1960 til 1970 steg studentertallet fra ca. 6.000 til ca. 24.000, og antallet af ansatte viste næsten tilsvarende stigningstakter)  førte til forslag om at rive huset ned og erstatte det med et moderne kontorbyggeri.

Det blev dog ikke til noget, og efter 1970 blev bygningen først fredet og siden 1982-84 istandsat til brug for Universitetets administration.