Museum Wormianum – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Leksikon > M > Museum Wormianum

24. september 2012

Museum Wormianum

Blandt Universitetets ældre museer indtager ét, Museum Wormianum, en ganske særlig stilling. Det blev grundlagt af Ole Worm (1588-1654), der med sin alsidighed var en typisk repræsentant for sin tid. Han var en dygtig læge, og samtidig en engageret oldtidsforsker, der vandt sig varigt nationalt ry som grundlægger af dansk runeforskning. Nævnes skal også hans bog om det i 1639 fundne guldhorn.

Ole Worms vigtigste indsats begyndte, da han 1621 overtog professoratet i fysik. Som noget nyt indførte han demonstrativ genstandsundervisning ved Universitetet, hvilket var muligt, takket være den samling, han var begyndt at opbygge året før. Worm fortsatte resten af sit liv med opbygningen af den samling, der blev kendt som Museum Wormianum.

Ole Worms samlervirksomhed er et udtryk for den videnskabelige opblomstring, der i renæssancen fulgte i kølvandet på genopdagelsen af antikken. Et resultat heraf var anlægget af fyrstelige samlinger med alverdens rariteter, hjembragt fra de fjerne lande, som opdagelserne og den øgede oversøiske handel nu åbnede op for. De fyrstelige kunstkamre og naturaliesamlinger, der havde deres storhedstid i det 17. og 18. århundrede, er på mange måder forløbere for nutidens museer. Men på ét punkt adskilte de sig, i hvert fald i begyndelsen, fra moderne museer, idet der var tale om samlinger af genstande indsamlet og opstillet uden systematik.

Også borgerlige anlagde samlinger, og Worms samling af naturvidenskabelige, arkæologiske og etnografiske genstande blev Danmarks første egentlige systematiske museumssamling, opbygget med det formål at den skulle fungere som studiesamling. Også internationalt var Museum Wormianum blandt de første videnskabelige samlinger overhovedet, og en af de første samlinger i Europa, der blev anvendt i forbindelse med praktiske øvelser i universitetsundervisningen.

Worms endelige beskrivelse af samlingen udkom efter hans død i 1655 som et stort folioværk i fire afsnit, under titlen "Museum Wormianum". Billedet viser titelbladet.
Klik for stor størrelse.

Worms polyhistoriske samling blev af eftertiden set som en ophobning af kuriositeter. Men Worm organiserede sine genstande med en streng systematik, og arbejdede med dem ud fra et materialebestemt ordningsprincip inden for de faglige grænser, om end hans systematik meget naturligt på mange måder adskiller sig fra, hvad der i dag er gængs. Han startede med mineralriget og fortsatte over planteriget og dyreriget til artificalia, hvorved forstås genstande og redskaber, frembragt af menneskehænder. Den naturhistoriske del af samlingen var størst. Her kunne man bl.a. finde sten, mineraler, jordarter, tørrede planter, frø og frugter, udstoppede dyr, tørrede fisk og krebsdyr, konkylier og koraller. Som studiesamling var alt dette en naturlig del af en lægevidenskabelig samling på et tidspunkt, hvor naturhistorie og naturfilosofi blev betragtet som støttediscipliner for medicinen.

Museum Wormianum var en privat samling uden egentlig offentlig adgang. Men den blev berømt langt ud over landets grænser, og blev vist frem for danske og udenlandske gæster. Samlingen blev efter hans død i 1655 købt af Frederik III, og indgik derefter i Det Kongelige Kunstkammer. Dele af Worms samling kan i dag ses på Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.