Magisterkonferens – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Leksikon > M > Magisterkonferens

04. januar 2012

Magisterkonferens

Magisterkonferensen er mellemting mellem en universitetsgrad og en embedseksamen i de humanistiske eller naturvidenskabelige fag. De, der har aflagt magisterkonferens, bærer titlen magister/maqgistra artium – (mag. art.) (humaniora til 1848-2007, naturvidenskab 1848-1915), eller magister/magistra scientiarum – mag. scient.( naturvidenskab 1915-1981). I perioden 1958-1988 fandtes der tillige en i perioden sociologisk magisterkonferens – magister/magistra scientiarum socialium (mag.scient.soc.)

Kgl. Placat af 10. august 1848

Magisterkonferensen blev indført ved Kgl. Placat af 10. august 1848

Magisterkonferensen blev indført ved Kgl. Placat 10. August 1848, og var en nyskabelse, der frem til 2. halvdel af det 20. århundrede skulle vise sig at være af uvurderlig betydning som "kuvøse" for nye fag og discipliner.

Magisterkonferensens baggrund må findes i det meget stive system af embedseksaminer, der var blevet indført i universitetsfundatsen 1788, og som gjorde det vanskeligt for de studenter, der dyrkede nye discipliner, at få en formel afslutning på deres uddannelse. Med magisterkonferensen, fik universitetet en bemyndigelse til at sammensætte en individuel eksamen i de discipliner, hvor der ikke var fastsat en embedseksamen.

På den måde blev magisterkonferensen et betydningsfuldt instrument for en løbende udvidelse af universitetets fagkreds i de humanistiske og ganske særlig de naturvidenskabelige videnskaber. De sidstnævnte fik først en egentlig embedseksamen i 1883, hvor 1788-fundatsens latinskolelærereksamen, med dens stærke vægt på de klassiske sprog, blev afløst af skoleembedseksamen (cand. mag.) hvor moderne sprog og ikke mindst realfagene spillede en betydelig rolle. I mange år fungerede magisterkonferensen tillige – i mangel af en formaliseret forskeruddannelse – i mange fag som en slags erstatning herfor.

Fra 1960´erne er universiteternes eksamensordninger blevet moderniseret - blandt andet er de stive embedseksaminer afløst af mere fleksible kandidateksaminer - og magisterkonferensen har mistet en del af sin primære funktion. Og den er som forskerrekrutteringsgrundlag blevet erstattet af ph.d. uddannelsen. Men magisterkonferensen bibeholdes indtil 2007 i humaniora som en mulighed for fordybelse i bredde såvel som dybde i et enkelt fag.