Magisterkonferens

De, der har aflagt magisterkonferens, bærer titlen magister/artium – mag.art. (humaniora 1848-2007, naturvidenskab 1848-1915), eller magister/magistra scientiarum – mag.scient. (naturvidenskab 1915-1978). I perioden 1958-1988 fandtes der ligeledes en sociologisk magisterkonferens – magister/magistra scientiarum socialium (mag.scient.soc.)

Magisterkonferensen blev indført ved kongelig plakat af 10. august 1848.

Magisterkonferensen blev indført ved såkaldt 'kongelig plakat' den 10. august 1848 og var en nyskabelse, der frem til anden halvdel af 1900-tallet skulle vise sig at være af uvurderlig betydning som "kuvøse" for nye fag og discipliner.

Magisterkonferensens baggrund må findes i det meget stive system af embedseksaminer, der var blevet indført i universitetsfundatsen 1788 og som gjorde det vanskeligt for de studenter, der dyrkede nye discipliner, at få en formel afslutning på deres uddannelse. Med magisterkonferensen fik universitetet en bemyndigelse til at sammensætte en individuel eksamen i de discipliner, hvor der ikke var fastsat en embedseksamen.

På den måde blev magisterkonferensen et betydningsfuldt instrument for en løbende udvidelse af universitetets fagkreds i de humanistiske og ganske særlig de naturvidenskabelige videnskaber. De sidstnævnte fik først en egentlig embedseksamen i 1883, hvor 1788-fundatsens latinskolelærereksamen, med dens stærke vægt på de klassiske sprog, blev afløst af skoleembedseksamen (cand.mag.), hvor moderne sprog og ikke mindst realfagene spillede en betydelig rolle. I mange år fungerede magisterkonferensen – i mangel af en formaliseret forskeruddannelse – i mange fag som en slags erstatning.

Fra 1960'erne blev universiteternes eksamensordninger moderniseret med mere fleksible kandidateksaminer, og magisterkonferensen mistede en del af sin primære funktion. Som forsker-rekrutteringsgrundlag blev den erstattet af ph.d.-uddannelsen, og magisterkonferensen blev endeligt afskaffet i 2007.