13. august 2010

Konsistorium

I Danmark var konsistorium indtil 2004 det øverste styrende organ ved et universitetet. Konsistorium var oprindelig det sted, hvor de romerske kejseres nærmeste rådgivere samledes, og kom efterhånden til at betegne selve det kejserlige råd. Betegnelsen blev overtaget af kirken (det pavelige konsistorium, det vil sige kardinalforsamlingen, og de biskoppelige konsistorier) og blev herefter til en række forskellige råd i middelalderens og nyere tids europæiske stater, samt til den akademiske verden.

Konsistorium som tamperet i 1754

Prospekt i Schous Forordninger fra 1754, der viser et møde i Konsistorium, afholdt i salen i den endnu bevarede Konsistoriebygning i universitetsgården på Frue Plads.

Før reformationen kaldtes Københavns Universitetets øverste råd congregatio universitatis, det vil sige universitetsforsamlingen, og omfattede doktorer og magistre samt andre med universitetsgrader, der fungerede som lærere.

Vi ved ikke præcis hvornår konsistorium ved Københavns Universitet blev oprettet, men det er antagelig sket i det første årti efter 1536. I 1563 blev førstesalen i Konsistoriebygningen indrettet som mødesal for konsistorium, en funktion salen beholdt indtil 2004.

Konsistorium bestod frem til universitetsfundatsen 1788 af alle normerede lærere. Det stigende antal professorer efter 1788 umuliggjorde dette, hvilket førte til oprettelsen af den akademiske lærerforsamling i 1850, der bestod af alle universitetslærere. Deres vigtigste opgave var at vælge rektor og konsistorium. Ordningen bestod uændret, indtil blandt andet studenteroprøret i 1968 satte fokus på universiteternes meget gammeldags styreform. Oprøret førte til at styrelseslovene fra 1970/73 - 1993, der ikke mindst med hensyn til sammensætningen af konsistorium og andre styrende organer - betød et radikalt brud med fortiden. For fremtiden besad universitetslærerne kun 50 procent af pladserne, mens studenter og administrative personale (TAP) hver fik 25 procent.

Styrelsesloven var gennem hele sin levetid genstand for en stadig, til tider heftig debat, hvor det især blev kritiseret, at universiteternes ledelse under styrelsesloven var for svag og ikke i stand til at gennemføre nødvendige ændringer. Universitetsloven fra 1993 var et forsøg på at rette op på dette. Det vigtigste indhold var en kraftig styrkelse af universiteternes daglige ledelse, mens Konsistoriums rolle blev reduceret til at tage stilling til mere overordnede og principielle spørgsmål. Størsteparten af pladserne i Konsistorium blev på forhånd reserveret af ledelsen, mens antallet af menige lærere, studenter og TAP´er tilsvarende blev indskrænket: Som noget nyt kom der samtidig eksternt udpegede medlemmer til.

Men kritikken forstummede ikke. Og i 2003 gennemførtes en ny universitetslov, der betød et radikalt brud med styrelsesloven princip om decentralt universitetsdemokrati. De valgte ledere blev på alle niveauer  erstattet af ansatte ledere, og Konsistorium blev udskiftet med en bestyrelse, hvis flertal bestod af eksterne medlemmer. De ansattes og studerendes repræsentation er reduceret til "to valgt af det videnskabelige og en af det teknisk-administrative"- personale, og to af de studerende.

Exit Konsistorium - kronik af Ditlev Tamm

I januar 2005 skrev professor i retshistorie, dr. jur. og phil. Ditlev Tamm en kronik under titlen ”Exit konsistorium” i Universitetsavisen. Anledningen var den, at konsistorium, efter i mere end 400 år at have stået i spidsen for Københavns universitetet, med udgangen af 2004 var blevet afløst en bestyrelse. Kronikken gav både udtryk for tanker og holdninger, som et stort antal af universitetets ansatte delte, og bragte samtidig mange interessante bidrag til konsistoriums historie gennem tiderne.

Læs Ditlev Tamms kronik om konsistorium.

Emner