Kongehuset og universitetet
Der har sandsynligvis altid har været tradition for, at kongen deltog i universitetets fester, men det er ikke er en regel, at han skulle være med. Han kunne også være undskyldt af forskellige aktuelle grunde.
Kongen var med til den første fest, indvielsen 1479, som det er afbildet i festsalen. Men om det også gælder de følgende år, vides ikke. I 1500- og 1600-tallet var kongerne regelmæssigt med til fester, promotioner eller andre begivenheder.
Efter reformationen
Universitetet genåbnede i 1537 efter reformationen, og den første fest for dens indførelse blev afholdt i 1617 med kongens deltagelse. Da det var kongen, der bad om, at festen – der senere blev til årsfesten – skulle holdes hvert år derefter, har det nok implicit været med henblik på hans deltagelse. Og meget tyder på, at det har været fast praksis siden.
Der var også en kongeloge i det store auditorium, hvor festerne blev afholdt, ligesom der også oprindelig var en kongeloge i den nuværende festsal.
Med universitetsfundatsen fra 1691 blev festen for kongens fødselsdag indført med henblik på, at kongen selv var til stede. Den tradition sluttede med Christian 9.’s død i 1906, hvor reformationsfesten og festen for kongens fødselsdag blev samlet under ét med årsfesten i 1906. Siden har det været kutyme, at regenten og dennes nærmeste familie deltager i universitetets årsfest.
The Crown Princess Mary Scholarship
Københavns Universitet indstiftede i 2005 The Crown Princess Mary Scholarship i anledning af kronprinseparrets bryllup i 2005 og givet som del af bryllupsgaven fra universitetet.
Legatet uddeles årligt til to dygtige australske udvekslingsstuderende, der har udvist særligt fagligt engagement på deres hjemmeuniversitet og i deres fritid samt i valget af KU som værtsuniversitet for deres studieophold. Modtagerne belønnes med 10.000 kroner. Legatet bliver overrakt af dronning Mary til de to modtagere ved en ceremoni på universitetet i maj.