Holbergs Brudeudstyrslegat – Københavns Universitet

Universitetshistorie > Leksikon > H > Holbergs Brudeudstyrsl...

06. august 2007

Holbergs Brudeudstyrslegat

Holbergs Brudeudstyrslegat blev stiftet af Ludvig Holberg, der i sit testamente fra 28. december 1753 bestemte, at renterne af den til legatet henlagte kapital skulle gives til en "fornemme og skikkelig Jomfrues Udstyr, naar hun træder i Ægtestand". Holberg har altså ønsket, som det fremgår af fundatsen, at legatet skulle tildeles en ung pige, der ønskede at blive gift, men som ikke havde råd til sit udstyr. Konsistorium ved Københavns Universitet, hvor Holberg var professor fra 1714 til sin død 40 år senere, skulle fastsætte de nærmere regler for legatets uddeling.

Baggrund for legatet

Ludvig Holberg

Ludvig Holberg.

Når Ludvig Holberg, der selv forblev ugift livet igennem, stiftede et sådant legat, skyldes det højst sandsynligt hans virksomhed som dommer i Tamperretten. Dette var en særlig domstol, som efter Reformationen skulle behandle ægteskabssager.

Ægteskabet var i det 18. århundrede, i endnu højere grad end i dag, et juridisk og praktisk arrangement; en kontrakt mellem to ægtefæller i forhold til fællesskab i forsørgelsen af hinanden og af de børn, som måtte blive født i ægteskabet. Dette var et fællesskab, hvortil begge parter bidrog, kvinden blandt andet med sit udstyr, der omfattede det linned, der skulle bruges og forskellige andre nødvendigheder.

Et liv som enlig var for almindelige mennesker ikke attraktivt, i lyset af det store arbejde og besvær der var forbundet med at opfylde almene behov som kost, husly, klæder osv., behov der rent praktisk bedst kunne opfyldes i et ægteskab. Derfor var det et stort problem ikke at have råd til at gifte sig.

På Holbergs tid var Konsistorium ved Københavns Universitet Tamperret for Sjælland, og han har her fået et grundigt indblik i de sociale, økonomiske og juridiske problemer, der kunne opstå i forbindelse med trolovelse og ægteskab. Derfor valgte han at afsætte en betragtelig del af sin formue.

Legatet i brug

Konsistorium vedtog i 1984 at legatet skulle opslås i pressen i Danmark og Norge. Det førte til et meget stort antal ansøgere, og i Norge til en betydelig interesse for og omtale af legatet.

Men da en ændring af den danske fondslovgivning forandrede vilkårene for forvaltningen af sådanne legater, besluttede Konsistorium i forbindelse med den ordinære uddeling i 1988 at uddele hele legatkapitalen i portioner på kr. 10.000 til et antal af de kvalificerede ansøgere, fundet ved lodtrækning.

Regler for legatets uddeling

1. Den pågældende skulle være dansk født, det vil sige født i Danmark eller Norge, af danske eller norske forældre, i det mindste på den ene af siderne. Spørgsmålet om adgangen for norske kvinder blev efter Norges adskillelse fra Danmark i 1814 rejst overfor Konsistorium i 1862, 1890 og 1908. Resultatet blev hver gang, at uanset at begrebet "dansk født" i almindelighed efter 1814 normalt kun kunne siges at omfatte personer, der er født i kongeriget Danmark, måtte fundatsens uddybende fortolke på dette punkt, hvorfor også norske kvinder kunne modtage legatet. I 1908 blev det endeligt vedtaget, at norske kvinder kunne konkurrere på fuldstændig lige fod med danske.

2. Den pågældendes herkomst skulle være fornemme og reputerlig, om "endskjøndt den ei var saa høi af Rang."

3. Den pågældende skal have levet anstændigt og skikkeligt - ligesom hun skulle have et ustraffet navn og rygte. Efter nutidig opfattelse må dette betyde, at alle kvinder med ren straffeattest, der i øvrigt opfyldte betingelserne, havde adgang til at modtage legatet.

4. At hun ikke var så velhavende, at hun havde tilstrækkeligt i sine egne midler. Der skulle derfor ved tildelingen anlægges et trangskriterium.

5. Legatet skulle uddeles hvert andet år; "idet to Aars Rente og indkomst af Capitalen sammenlægges, paa det at hendes Udstyr kan blive desto tilstrækkeligere." Bestemmelsen om at legatet kun skulle uddeles hvert andet år kan fortolkes som, at Holberg har ønsket, at legatportionen skulle være af en rimelig størrelse. Dette synes dog at udelukke muligheden for at dele rådighedsbeløbet mellem flere kvalificerede ansøgere. Helt frem til 1980'erne var det stadig muligt at uddele legatet i portioner på omkring 20.000 kr.

Slægtskab

Spørgsmålet om, hvorvidt slægtskab med Ludvig Holberg medførte nogen forret til at nyde legatet, har jævnligt været rejst. Ikke mindst flere norske ansøgere har påberåbt sig dette. Når spørgsmålet overhovedet har kunnet komme på tale, skyldes det, at Ludvig Holberg i sit testamente - efter at have fastslået, at Konsistorium stod frit med hensyn til at fastsætte de nærmere bestemmelser for legatets uddeling - som den eneste begrænsning skriver:

"Dette allene eragtes for billigt, at om min afdøde Broder eller Søster skulle have efterladt sig giftefærdige Døttre, som er mig uvitterligt, bør de for det første til Udstyrets Nydelse af dette legato, frem for andre være berettigede". Passagen kan tolkes som om, at Holberg kun har ønsket at sikre, at eventuelle ham ubekendte niecer ikke blev forbigået. Derimod kan det af formuleringen ikke nødvendigvis udledes, at Holberg har ønsket at sikre sine søskendes efterkommere en evig fortrinsret.