Fibiger, Johannes: Nobelprisen i medicin 1926 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Leksikon > F > Fibiger, Johannes

03. maj 2005

Fibiger, Johannes: Nobelprisen i medicin 1926

Johannes Andreas Grib Fibiger (23. april 1867 – 30. januar 1928) bestod den medicinske embedseksamen i 1890 og begyndte herefter at arbejde som bakteriolog ved Københavns Universitets laboratorium for medicinsk bakteriologi.

Kræftforskning

I 1895 erhvervede Fibiger doktorgraden med afhandlingen Bakteriologiske Studier over Diphteri. Her fastslog han, at kvægtuberkulose kunne smitte mennesker. Han blev professor i patologisk anatomi ved Københavns Universitet i 1900 og samtidig leder af instituttet.

I årene 1907-1913 udførte Fibiger en række forsøg med at udvikle kræftsvulster på rotter ved at inficere dem med indvoldsormen spiroptera neoplastica. Fibiger troede, han her havde fundet smittekilden til kræft.

En fejlslagen Nobelpris?

Fibiger modtog som den første kræftforsker Nobelprisen i medicin i 1926. Han blev tildelt prisen for sit arbejde med kræftforskningen og de på den tid banebrydende resultater.

Det har dog ikke været muligt efterfølgende at gentage Fibigers forsøg med disse gode resultater, og der har hersket tvivl om, hvorvidt han derfor var prisen værdig. Nogle kalder tildelingen for ’en fejl’.

Det er ikke desto mindre et faktum, at Fibigers opdagelser var et vigtigt og uundværligt tiltag i kræftforskningen. Selvom Fibigers resultater i eftertiden er modbevist, har hans forskning været et vigtigt led frem mod det, der i dag er moderne kræftforskning.