Frue Plads
Frue Plads ser stort set ud i dag, som da den blev anlagt efter englændernes bombardement i 1807.
Englændernes bombardementet af København 3.-5. september 1807 ramte universitetet hårdt. Universitetsbygningen mod Vor Frue Kirkegård samt professorresidenserne på hjørnerne af Fiolstræde og Store Kannikestræde udbrændte, og det samme gjaldt Frue Kirke. Derimod blev Kommunitetsbygningen langs Nørregade og Konsistoriebygningen inde i Universitetsfirkanten skånet.
Frue Plads med beskyttelsesrum fra 1940-45.
Universitetet benyttede sammen med Magistraten (kommunen) lejligheden til at sløjfe kirkegården, og i stedet blev den nuværende Frue Plads anlagt.
Bygningerne
På sydsiden af Frue Plads begyndte tidens førende arkitekt, C.F. Hansen arbejdet på den nye Vor Frue Kirke i 1811, og byggeriet var afsluttet i 1829.
C.F. Hansen fik også overdraget opgaven med den nye Vor Frue Skole, der før bombardementet havde ligget under snævre forhold i Dyrkøb. Ved et mageskifte med universitetet erhvervede skolen grunden langs Fiolstræde, på østsiden af Frue Plads, hvor en af de udbrændte residenser havde ligget, og C.F. Hansens skolebygning kunne tages i brug i 1816.
Skolen havde ønsket at skifte navn til Københavns Katedralskole, men på grund af protester fra Roskilde Katedralskole fik skolen i 1817 i stedet navnet Metropolitanskolen. Da den i midten af 1930'erne flyttede til Nørrebro, overtog universitetet bygningen og anvendte den indtil udgangen af 2016 under navnet Metroannekset.
På nordsiden af Frue Plads, overfor kirken, stod arkitekt Peder Malling for opførelsen af universitetets nye hovedbygning, der blev indviet i 1836.
På højre side af Hovedbygningen vender Univetsitetsbibliotekets sydgavl ud mod Frue Plads.
På vestsiden af Frue Plads, på den anden side af Nørregade, ligger Bispegården, hvor Københavns Biskop i dag har administration og bolig.
Pladsens monumenter
Langs Hovedbygningen står i alt seks buster af mandlige videnskabsmænd. Først i 2017 blev en kvindelig forsker hædret på Frue Plads, da monumentet for seismologen Inge Lehmann (1888-1993) blev indviet. Fremfor endnu en buste valgte kunstneren, Elisabeth Toubro, at skildre Lehmanns opdagelse af Jordens faste indre kerne.
Renoveringen i 2018
I 2018 blev den eksisterende naturstensbrolægning samt fortovenes skiferfliser, der stammer helt tilbage fra M.G. Bindesbølls oprindelige udformning i 1850'erne, nænsomt genoprettet. Pladsens geometri blev justeret for at forbedre afvanding og skybrudssikring, og der blev tilført en trærække langs Vor Frue Kirke, som pladsen oprindelig havde haft. Under anlægsprocessen kunne man se små bunker med menneskeknogler, som brolæggerne var stødt på under deres arbejde, og som mindede om pladsens fortid som kirkegård.
Læs også om
Busterne og Lehmann-monumentet
Alle bygningerne i Universitetsfirkanten ved Frue Plads