Forhallen og hovedindgangen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Leksikon > F > Forhallen og hovedindg...

16. juni 2005

Forhallen og hovedindgangen

Hovedindgangen og ørnen

Oven over universitetets hovedindgang på Frue Plads sidder en ørn, og nedenunder en indskrift, der lyder: Coelestem adspicit lucem, ordret: ”(den/ørnen) skuer det himmelske lys” og som refererer til ørnen, der fra portalen på Københavns Universitets hovedbygning skuer imod det himmelske lys. Se mere om hovedindgangen og ørnen.

Striden om forhallens udsmykning

I hovedbygningens arkitekt Peder Mallings projekt indgik også planer for udsmykningen af forhallen, og Malling lod vennen Christian Fædder Høyer gå i gang med hovedvæggen ind mod festsalen.

Dette førte til en forbitret strid mellem Malling og universitetet, hvor især professor i teologi, H.N. Clausen, der oprindelig havde været begejstret for Mallings nye gotiske stil, tog afstand fra Mallings planer om udsmykningen. Striden endte med, at Malling blev afskediget i 1835, altså endnu før bygningen blev indviet.

Efter et par års stilstand blev arbejdet med udsmykningen overdraget til malerne Georg Hilker (1807-75) og den et par år ældre Constantin Hansen (1804-80). De delte arbejdet således, at Hilker, der først og fremmest var dekorationsmaler, stod for pilastrene og al ornamentikken, mens Constantin Hansen stod for freskomalerierne. H.V. Bissen fik overdraget arbejdet med de to statuer. Arbejdet med udsmykningen af forhallen blev gennemført i perioden 1844-53, idet loftet var færdigt i 1844, medens sidevæggene først blev færdige i 1853.

Forhallen

Statue af guden Apollon (fra græsk mytologi). Apollon står med en lyre, og symboliserer kunsten.

Udsmykning som programerklæring

Forhallens udsmykning er på mange måder en programerklæring. Det havde været et ønske, at stilen skulle være inspireret af Pompeji – efter franskmændenes udgravninger i Pompeji under Napoleonskrigene, hvor man havde afdækket en række freskomalerier, var interessen for antikkens billedkunst steget voldsomt. Men samtidig skulle den nye universitetsbygning være et symbol på det nye moderne universitet, præget af de ideer, der var herskende i det frembrusende borgerskab. I modsætning til universitet før 1800, der primært havde været en præsteskole, domineret af kongemagt og kirke.

Udsmykningen

Det bærende element i udsmykningen er sammenhængen mellem kunst og videnskab, symboliseret af de to guder Apollon og Pallas Athene. Således de to statuer på hver side af trappen. Her er inspirationen fra Rafaels berømte billede af Platons akademi i Vatikanet, ofte kaldt ”Skolen i Athen”, der somme tider er blevet kaldt det første universitet, tydelig.

De to guder ses i adskillige af freskerne på væggen. På hovedvæggen finder vi det vigtigste motiv: Prometheus, der skaber mennesket, som Pallas Athene indgyder liv (midterbilledet). Legenden fortæller, at Prometheus stjal ilden fra guderne – ilden forstået som evnen til kundskab og praktiske færdigheder – og gav den til menneskene. Derfor blev han straffet ved at blive lænket til en klippe (billedet til venstre, hvor Apollon spiller for ham) indtil Herakles befriede ham og dræbte den ørn, der som en del af straffen hakkede i Prometheus lever (billedet til højre).

På venstre sidevæg er hovedmotivet Athenes fødsel, hun er netop sprunget ud fra Zeus pandeskal. Og højre sidevæg viser Pallas Athenes sejr over Poseidon i striden om Attika. Guderne havde bestemt, at sejren skulle gå til den, der gav den bedste gave, og Athenes gave – oliventræet – sejrede over Poseidons salte kildevæld. Billedet er også blevet tolket som en illustration af åndens sejr over den rå kraft.

I universitetets gavebog ”Kundskabens Huse” fra 2003 har kunsthistorikeren Hannemarie Ragn Jensen givet en grundig gennemgang af udsmykningen i hovedbygningen.

Når man tænker på at universitets vigtigste opgave fra reformationen havde været at være det åndelige centrum i den danske kirke, er det påfaldende, at forhallens udsmykning er så totalt blottet for et hvert spor af kristendom.

Restaurering og bevaring

Vestibulens udsmykning er blevet restaureret flere gange, desværre temmelig hårdhændet. Udsmykningen blev senest restaureret i 1979 i forbindelse med universitetets 500-årsjubilæum, hvor de, i det omfang det har været muligt, er blevet ført tilbage til deres oprindelige skikkelse.

Forhallens udsmykning er den eneste af sin art, der har overlevet til vor tid, og den er sammen med Mallings bygning et hovedværk i europæisk guldalderkunst.