13. marts 2005

Festsalen i hovedbygningen – udsmykningen

I den oprindelige aftale mellem universitetet, Georg Hilker (1807-1875) og Constantin Hansen (1804-1880) om udsmykningen af forhallen, var det forudsat, at de to kunstnere skulle fortsætte med festsalens udsmykning, når arbejdet i forhallen var afsluttet. Og allerede i 1840'erne, mens Constantin Hansen arbejdede på forhallens udsmykning, havde han og politikeren Orla Lehmann fremsat forslag om et ambitiøst projekt, hvor hele menneskehedens åndelige udvikling fra de tidligste tider til nutiden skulle skildres i op mod en snes tableauer.

Det blev dog ikke til noget. Da arbejdet med vestibulen var endelig afsluttet i 1853, blev der fremsat en række forskellige forslag til udsmykningen af festsalen, blandt andre af universitetets arkitekt, G.M. Bindesbøll, i samarbejde med Constantin Hansen. Ingen af forslagene fra 1850'erne blev realiseret. I stedet udsmykkede Georg Hilker i 1854-56 hovedbygningens korridorer og i 1859 det nye universitetsbibliotek i Fiolstræde.

I 1860 udarbejdede Hilker sammen med Constantin Hansen et forslag til festsalens udsmykning, der helt ændrede udsmykningens karakter. Hovedidéen var, ligesom i tidligere udkast, at dekorere salen med en række billedfremstillinger af historisk og kulturhistorisk indhold. Constantin Hansen skulle udføre syv store skildringer af nordens kulturhistorie, der samtidig skulle symbolisere syv videnskaber. Hilker skulle udføre den ornamentale udsmykning mellem billedfelterne og på egetræspanelet samt på loftsdekorationen. Forslaget blev accepteret for så vidt angik Georg Hilkers andel, som han derefter udførte i årene 1860-65. Udsmykningen af universitetets forhal og festsal er helt givet hovedværket i Georg Hilkers omfattende produktion.

Derimod blev de påtænkte historiestykkers udførelse en langvarig affære. Den endte med, at Vilhelm Marstrand, der allerede i 1846 havde udført et udkast til festsalens udsmykning, fik overdraget opgaven i 1870, men nu som et nyt projekt udelukkende med fremstillinger af universitetets historie. Han begyndte festsalens billedudsmykning med det brede felt over talerstolen og nåede kun at udføre dette billede, inden han døde i 1873, men hans intentioner med den samlede udsmykning blev stort set fulgt. Arbejdet blev færdiggjort af Carl Bloch og senere Vilhelm Rosenstand og Erik Henningsen. Det sidste billede, Erik Henningsens skildring af det skandinaviske naturforskermøde ved Roskilde Domkirke med H.C. Ørsted som hovedperson, blev færdigt i 1896 – ikke mindre end 60 år efter bygningens indvielse.

Talerstolen i festsalen på Københavns Universitet
Talerstolen i festsalen. Foto: Heine Pedersen.

Inskriptionen på talerstolen

Den græske tekst på talerstolen, "I ånd og sandhed", er et citat fra Johannesevangeliet (4,23-24). Indskriften blev af rektor Peer Madsen motiveret i 1904: "Thi sandhed uden ånd er ikke sandhed, og ånd uden sandhed er ikke ånd."

Fuglene i festsalen

I Georg Hilkers dekorationer i festsalen indgår 147 fuglepar.

Artikel om festsalens malerier

Docent i kunsthistorie ved Københavns Universitet dr.phil. Francis Beckett (1868-1943) skrev en artikel om festsalens malerier, som blev offentliggjort i et særtryk af Haandbog for Studenter 1919-20: Malerierne i Universitetets Solennitetssal.

Se pdf af den oprindelige artikel på Danmarks Kunstbibliotek.

Se også

Emner