Corpora – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Leksikon > C > Corpora

12. august 2002

Corpora

Efter reformationen hvilede universitetets økonomi på det betydelige jordegods m.v., som især kongerne Christian III og Frederik II havde skænket det. Kernen heri var først Knardrup Kloster i Nordsjælland som Universitetet fik i 1537. Efter Frederik II´s ønske blev Kardrup i 1561 mageskiftet med Skt. Clara Kloster i Roskilde. Målt tønde hartkorn for tønde hartkorn led Universitetet ikke tab ved mageskiftet, men Knardrup Klosters gods lå langt mere samlet og velbeliggende for Universitetet, end Skt. Clara klosters, der lå spredt ud over hele Sjælland.

Kartografisk signatur 1620

Delingen af en mose i 1602 mellem ejeren af herregården Kongsdal i Undløse, Peder Retz, og bønderne i Sibberup, her iblandt Universitetets bønder Peder Lauritzen og Rasmus Hjorth. Kortskitsen, der ligger i Universitetsarkivet, er et af de ældste eksempler på kartografiske signaturer i Danmark.

En anden kerne i universitetsgodset kom i 1571, da professorerne hver fik et stort præbende ved Roskilde Domkapitel, formelt blev de medlemmer af kapitlet, men skulle dog ikke residere her.

I begyndelsen af 1600-tallet havde de 15 daværende professorer delt universitetsgodset imellem sig i 15 portioner – kaldet procuratorier – et til hver. Den enkelte professors procuratorie udgjorde sammen med hans præbende i Roskilde hans corpus, og hver professor administrerede suverænt sit corpus og oppebar dets indtægter.

Ulemper ved systemet

I løbet af 1700-tallet blev ulemperne ved dette lønningssystem stadig tydeligere. Først og fremmest ved at systemet i praksis umuliggjorde en udvidelse af antallet af professorer. De gunstige landbrugskonjunkturer i 1700-tallet betød stigende indtægter fra godset, hvilket gjorde de enkelte professorer ekstremt vellønnede, men fremgangen kom ikke universitetet som sådan til gode.

Danske bønder skulle før landboreformerne efter 1788 give – betale deres fæste afgift eller landgilde – og gøre, dvs. gøre hoveriarbejde på godsejerens jord. Landgilden, men ikke hoveriet, var i princippet fastlagt én gang for alle. Skulle en godsejer derfor forøge udbyttet af sin jord måtte det ske gennem en forøgelse af hoveriet, hvilket præcis var det man så i det 18. århundrede, noget der i sidste instans var en af de udløsende faktorer bag landboreformerne.
Dette gjorde corporasystemet fordelagtigt for Universitetets bønder, der ikke skulle yde hoveri, som det var det for professorerne. Og man ser da også begge grupper gøre hvad de kunne for at modsætte sig landboreformerne.
Ulemperne ved corporasystemet kom tydeligt frem i 1788, hvor kongen i første omgang måtte træde til og udrede lønnen til de nye professorater, der blev oprettet med den nye fundats. At universitetets generelle udgifter fra slutningen af det 18. århundrede var i stigning, gjorde kun problemet værre.

Afvikling og nyt system

I 1796 blev det derfor bestemt, at corporasystemet skulle afvikles, efterhånden som de enkelte corpora blev ledige. Processen var tilendebragt i 1830, hvorefter universitetets økonomi i de følgende år blev gennemgribende reorganiseret.

De fremtidige professorlønninger blev i 1836 fastlagt i et såkaldt normalreglement, der blev revideret i 1844. Herefter blev universitetets professorater opdelt i et antal lønklasser, der i 1836 varierede fra 600 til 2.000 rigsdaler årligt, beløb, der løbende blev opreguleret igennem det 19. århundrede. Opstigning til en højere lønklasse skete ved ledighed. Da corporasystemet var baseret på naturalieindtægter, er professorlønningerne før og efter 1836 kun vanskeligt sammenlignelige, men der er ingen tvivl om at i forhold til indkomsten fra de enkelte corpora var der tale om en markant lønnedgang, måske mere end en halvering. Det er i hvert fald slående, at mens universitetet før 1788 kun var i stand til at lønne 15 professorer af egne midler, var tallet i 1836 32 professorer og i 1844 42.