Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Det – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Leksikon > B > Biovidenskabelige Faku...

09. maj 2001

Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Det

Fakultetet er bygget op omkring den tidligere Kongelige Veterinær og Landbohøjskole, i daglig tale Landbohøjskolen eller KVL, der blev oprettet som en undervisningsanstalt under Landbrugsministeriet i 1856. Samme år etablerede KVL sin virksomhed i det bygningskompleks på Frederiksberg (arkitekt G. Bindesbøll), som nu udgør universitetets Frederiksberg Campus.

Landbohøjskolen kom til at indgå som en del af Den Kongelige Veterinærskole, der tidligere var oprettet på privat intiativ af P.C. Abildgaard. På grund af et stigende behov for dyrelæger til hærens mange heste, blev skolen på Struenses opfordring grundlagt, den 4. januar 1973.

Med 1856-loven skulle det sikres at KVL uddannede både  dyrlæger, landmænd og landindspektører. Hertil oprettede man i 1863 studier i havebrug - og i 1869 en forstuddannelse. I løbet af det 20. århundrede kom endnu flere uddannelser til, her er tale om: mejeribrug (1921), landskabsarkitekt (1961), levnedsmiddelvidenskab (1971), og jordbrugsøkonomi (1981).

De seneste 25 år er der sket en yderligere udspecialisering af KVLs uddannelser med blandt andet ernæringsuddannelser, ulandsrelatede uddannelser og anvendelsesorienteret biologi-bioteknik. Til gengæld flyttede landinspektøruddannelsen til Aalborg Universitet i 1975.

Landbrugets modernisering har længe været tæt forbundet med Landbohøjskolen. Skolen har gennem sine uddannelsesprogrammer og forskning lagt grundstenen til den moderne landbrugsproduktion og fødevareindustri, som vi kender i dag.

Fra landbohøjskole til universitet

Landbohøjskolen var ikke fra starten en læreanstalt på universitetsniveau, og det var heller ikke meningen. Dens uddannelserne havde fra starten et klart sigte mod praktisk virke inden for land-, skov- og havebrug, Desuden var de normeret betydeligt kortere end universitetets: veterinæruddannelsen 2½ år, og agronomuddannelsen 1½, hvori der indgik et betydeligt praktikelement. På samme måde var der oprindeligt ikke krav om studentereksamen, adgangen var åben for alle. Disse adgangskvotentier blev siden hen skærpet, men først omkring 1970 nåede KVLs uddannelser samme niveau som andre universitetsuddannelser.

Et vigtigt skridt mod universitetsstatus var, da KVL i 1935 fik sine egne doktorgrader: cand.agro. og cand.med.vet. Indtil da var de videnskabelige medarbejdere henvist til universitetets doktorgrader (dr.med. og dr.phil.).

Allerede i 1918 blev KVL lagt ind under Landbrugsministeriet, hvor dens status kan betegnes som en hybrid mellem en sektorforskningsinstitution og en uddannelsesanstalt. I 1969 blev skolen overført til undervisningsministeriet, og fik i 1973 officiel universitetsstatus, idet den blev omfattet af Styrelsesloven.

Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole blev 1. januar 2007 en del af Københavns Universitet som Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, og 1. januar 2012 fusionerede den veterinære del med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Den øvrige del fusionerede med Det Naturvidenskabelige Fakultet, som derefter skiftede navn til Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, i daglige tale LIFE.