Akademiske grader – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Leksikon > A > Akademiske grader

02. juni 2000

Akademiske grader

Ved de middelalderlige universiteter udviklede sig efterhånden et system af akademiske grader: doktor-, magister-, licentiat- og baccalaureusgraden.

Funktion

Doktorring

De, der har opnået en akademisk doktorgrad, har mulighed for at modtage en såkaldt doktorring.

De akademiske grader havde den funktion at være universitetets blåstempling af, at den pågældende havde erhvervet autoriteten til at undervise inden for sit fag. Denne rettighed eksisterer fortsat i form af jus docendi, det vil sige retten til at afholde offentlige forelæsninger. Nogle af navnene på de forskellige grader viser dette. På latin betyder doctor en underviser, afledt af verbet docere, at undervise. Tilsvarende blev licentiat - ordet er afledt af det middelalderlatinske licentiatus, der betyder antaget - brugt om en, der var fundet værdige til at disputere for magister- eller doktorgraden. Dette betød dog ikke, at man af den grund blev optaget i universitetslærernes lav eller organisation.

Betydning

Ved mange europæiske universiteter udvikledes igennem århundrederne et system af eksaminer, med det formål at dokumentere de kvalifikationer, som kandidaterne havde erhvervet sig. Dette var især med henblik på deres videre funktion i samfundet, som embedsmænd eller på anden måde. De forskellige eksaminer overtog derfor en stor del af den rolle, de akademiske grader tidligere spillede, således at graderne mest havde betydning internt i den akademiske verden. Sådan forholdt det sig også i Danmark, hvor erhvervelsen af doktorgraden har været anset som nødvendig for at opnå et professorat. Med den særlige undtagelse, at den medicinske doktorgrad traditionelt har været en nødvendig forudsætning for at blive overlæge ved et hospital. Dette skyldes, at der i mangel på en medicins embedseksamen i 1672 blev bestemt, at den medicinske doktorgrad var en forudsætning for at kunne praktisere som læge i Danmark. En sådan en kom først i 1788.

Akademiske grader ved Københavns Universitet

Ikke alle universiteter eller fakulteter har igennem tiderne anvendt alle grader. Ved Københavns Universitet tildelte man det mindst perstigefyldte fakultet, det filosofiske, fra starten baccalaur- og magistergraden, mens de højere, Det Teologiske-, Det Juridiske- og Det Medicinske Fakultet, også bibragte licentiat- og doktorgraden.

Baccalaurgraden bortfaldt 1775, idet dens funktion med tiden var blevet overtaget af det ovennævnte system af forberedende eksaminer. I 1788 indførte universitetsfundatsen embedseksaminer i hvert fakultet, som den normale afslutning på et universitetsstudium. Indførslen ændrede de akademiske graders betydning, da eksaminerne nu blev milepæle i en akademisk karriere.

Men hvor universiteternes eksaminer normalt kun har haft formel gyldighed inden for det pågældende land, har det været et særkende ved de akademiske grader, at de fra starten har været internationale. Universiteterne har altid anerkendt hinandens grader. Så i 1824 blev doktorgraden atter indført som universitetets højeste grad, også på Det Filosofiske Fakultet. Dette lå også til grund for at magistergraden blev afskaffet i 1854. Tilsvarende gik licentiatgraden af brug i løbet af det 19. århundrede.

Efter at licentiatgraden var udgået, stod der kun én akademisk grad tilbage indtil 1955, hvorfor licentiatgraden også blev genindført på Det Teologiske Fakultet. I 1969 gjorde det sig således gældende på de øvrige fakulteter. Dette skyldes først og fremmest et ønske fra de natur- og lægevidenskablige forskere, der havde behov for en grad, der i niveau matchede den angelsaksiske ph.d.-grad. I 1989 førte det til at betegnelsen licentiat blev afløst af ph.d., et udtryk for, at graden i vore dage især har betydning for det internationale forskersamarbejde. Baccalaurgraden blev i 1988 genindført under betengelsen bachelor, der i dag er den første del af universitetets kandidateksaminer.

Ligesom andre universiteter tildeler Københavns Universitet hvert år til årsfesten, samt ved andre særlige lejligheder, æresdoktorgrader til særligt fremragende, ofte udenlandske videnskabsmænd og -kvinder.