Universitetsbiblioteket (UB I), Fiolstræde 1 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Bygningerne v/Frue Plads > Universitetsbiblioteket

24. juli 2020

Universitetsbiblioteket (UB I), Fiolstræde 1

Som institution er Universitetsbiblioteket, grundlagt i 1482, tre år yngre end Universitetet, som det var en del af frem til 1930, hvor det blev det lagt direkte under Undervisningsministeriet. I 1938 blev det fysisk delt således, at de medicinske og naturvidenskabelige fag flyttede ud til Nørre Allé. I 1986 blev denne del af universitetsbiblioteket et selvstændigt bibliotek. Den modsatte skæbne fik, Universitetsbibliotekets 1. afdeling, i daglig tale UB 1, med de teologiske, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, idet UB 1 i 1989 blev en integreret del af Det kongelige Bibliotek. I 2005 blev de to afdelinger af Universitetsbiblioteket atter samlet som en særlig afdeling af Det Kongelige Bibliotek med navnet Københavns Universitetsbibliotek.

Universitetsbiblioteket

Universitetsbiblioteket

Universitetsbiblioteket havde oprindelig til huse på eller i nærheden af Frue plads, indtil det i 1657 flyttede ind på loftet over Trinitatis Kirke. Man tænker ikke så tit på det, men faktisk var det universitetsbyggeri, som Christian IV har hovedæren for, i forhold til datidens formåen fuldt på højde med vore dages store universitetsbyggerier: Regensen fra 1623 som bolig for 120 studenter, Trinitatis Kirke fra 1656 som kirke for studenterne, der blev organiseret som et særligt sogn, og hvis 1. etage altså samtidig blev indrettet til universitetsbibliotek, og som kronen på værket kirketårnet, Rundetårn fra 1642, der husede Universitetets astronomiske observatorium.

Det smukke rum over Trinitatis Kirke, der i dag bruges til vekslende udstillinger, rummede Universitetsbiblioteket i de næste 200 år, men var i midten af forrige århundrede blevet uhjælpeligt for lille.

Efter at hovedbygningen var blevet indviet i 1836, tog man fat på at få løst Universitetets øvrige pladsproblemer på den for tiden karakteristiske måde, at der blev nedsat to kommissioner under Konsistorium for hhv. de naturhistoriske samlinger og universitetsbiblioteket. Med vore dages øjne virker det underligt, at de to kommissioner arbejdede uafhængigt af hinanden.

Første arkitektkonkurrence i Danmark

Bibliotekskommissionen henvendte sig i 1852 til en af datidens førende arkitekter, Gottlieb Bindesbøll, og bad ham om at udarbejde et forslag, til et nyt universitetsbibliotek på grunden langs Fiolstræde.

Kommissionen kunne imidlertid ikke blive enig om Bindesbølls forslag som forelå året efter, og blev i stedet efter langvarige forhandlinger, enige om at vælge en helt anden metode: At udskrive en arkitektkonkurrence. Dette lyder ikke mærkeligt for os, men der var ikke desto mindre tale om en revolutionerende nyskabelse, fordi det var første gang nogensinde, at man i Danmark udskrev en arkitektkonkurrence om et stort offentligt byggeri. Ideen kom, som så meget andet i de år fra England, hvor parlamentsbygningen fra 1836 var resultatet af en konkurrence, og den var i de følgende år blevet almindelig anvendt i udlandet. Der var flere fordele: En mere ideel var, at unge uprøvede talenter her kunne få en chance på linie med de ældre etablerede arkitekter. En anden, som man ikke var blind for, var den gunstige indflydelse på prisen, som en konkurrence medførte. Endelig kan det have spillet ind på Konsistoriums overvejelser, at man på denne måde kunne undgå en gentagelse af de endeløse stridigheder, der havde udspillet sig mellem Universitetet og hovedbygningens arkitekt, Peter Malling, og som var endt med afskedigelsen af Malling kort før indvielsen af hovedbygningen i 1836.

I hvert fald kom arkitektkonkurrencen til at betyde, at der blev lagt ganske stramme rammer for byggeriet. Således var bygningens form og placering fastlagt allerede i konkurrencematerialet. Af brandhensyn blev det tillige bestemt, at biblioteket skulle opføres i sten og jern, og i overensstemmelse hermed blev bygningens bærende konstruktion udført i støbejern, et materiale, der efter det berømte Crystal Palace på verdensudstillingen i London 1852 var blevet enormt populært.

Johan Daniel Herholdt - arkitekten bag universitetsbiblioteket

Arkitektkonkurrencens vinder blev den 38-årige Johan Daniel Herholdt, der hermed fik sit store gennembrud, og som kom til at sætte et afgørende præg på dansk arkitektur. Herholdt overholdt den stillede betingelse, at biblioteket i sin udformning skulle harmonere med omgivelserne, men gjorde det på en original måde. Han valgte som sit forbillede den gotiske murstenskatedral, men fortolkede sit forbillede ganske frit. Mesterstykket er bibliotekets bogsal, der i to etager strækker sig igennem det meste af huset. Den smukt udformede fritstående støbejernskonstruktion og de mange dekorative detaljer, alt sammen udført i en fornem håndværksmæssig kvalitet, danner tilsammen et rum, der er enestående i dansk og europæisk arkitektur.

Herholdt valgte at lade bygningens ydre fremstå i røde mursten, og tilsvarende de indvendige flader i gule, og såvel de ydre som de indvendige flader er prydet med en uendelig række af dekorative detaljer. Set med nutidens øjne er der intet mærkeligt i mursten, hverken røde eller gule, anvendt til beskedne private huse såvel som monumentale offentlige bygningsværker, tænk f.eks. på Aarhus Universitet. Men da Herholdt byggede universitetsbiblioteket, havde mursten som facademateriale, i hvert fald til store byggerier, været mere eller mindre bandlyst i to århundreder. Det kan forekomme mærkeligt, på baggrund af senmiddelalderens og renæssancens mange dejlige murstenshuse, men ikke desto mindre var offentlige bygninger fra midten af 1600-tallet overvejende blevet opført med pudsede facader. Et godt eksempel er de mange bygninger, blandt andet Københavns domhus og Domkirken, som den førende arkitekt i generationen før Herholdt, C.F. Hansen stod for.

Herholts anvendelse af mursten i universitetsbiblioteket blev stildannende, og har en meget stor del af æren for, at ikke mindst de røde mursten i den grad dominerer det næste århundredes huse.

Universitetsbiblioteket blev færdigt i 1861, og i oktober var alle bøgerne på plads. Det var beregnet til ca. 300.000 bind, og man har givet ment, at man hermed var sikret langt ud i fremtiden. Allerede inden 1900 var det imidlertid blevet for lille, også selv om man fyldte op med langt flere reoler end Herholdt havde tænkt sig. Det hjalp noget, at man i 1907 opførte Magasinbygningen, hvor nu Universitetets fællesadministration holder til, det samme gjorde udflytningen af den medicinske og naturvidenskabelige litteratur til Nørre Allé i slutningen af 1930´erne. Men bygningen forblev med sine mere end en halv million bind håbløst overfyldt indtil den blev tømt i 1996.

Herefter blev bygningen underkastet en gennemgribende reparation og genopretning ved kgl. bygningsinspektør David Bretton-Meyer. De mange ekstra reoler, der gennem tiderne var blevet sat ind, blev fjernet, så kapaciteten fra over 600.000 bind igen kom ned på de oprindelige knap 300.000. Dekorationerne blev restaureret, det oprindelige auditorium, som i mange år havde været opdelt i flere mindre rum, blev reetableret, nu som katalog- og edb-rum.

Endelig blev bogsalen – et af Danmarks smukkeste og mest særprægede rum – som aldrig før havde været offentligt tilgængeligt, indrettet til moderne læsesal med åbne hylder og rigeligt med edb-udstyr.

Bogsalen i Fiolstræsde 1

Bogsalen i Fiolstræsde 1, umiddelbart før tømningen i 1996. Foto: Jens Lindhe

Bygningen, der siden 1930'erne primært havde huset en i øvrigt meget værdifuld humanistisk bogsamling, først og fremmest beregnet til universitetets studerende, fik nu en ny funktion, nemlig at være nær- eller dagligt universitetsbibliotek for samfundsvidenskaberne, dvs. fagene under Det Samfundsvidenskabelige og Det Juridiske Fakultet.

Hermed realiseres et vigtigt element i et arbejde, der i slutningen af 1980’erne blev sat i gang af Kulturministeriet, Det kongelige Bibliotek og Universitetsbibliotekets 1. afdeling, som det hed den gang. Arbejdet havde som et af sine hovedformål at forbedre den biblioteksmæssige betjening af Universitetets studenter og videnskabelige medarbejdere.
En del af opgaven bestod i at få skabt gode fysiske rammer for bibliotekerne, en opgave, der fandt sin løsning med det store nybyggeri - Diamanten - på Havnefronten, den løbende udvidelse af biblioteket på Søndre Campus og renoveringen af biblioteket i Fiolstræde. Ikke mindst den sidste opgave var svær, fordi der er tale om en meget speciel og fredet bygning.

Arkitekter og bygherre løste opgaven ved at indrette et moderne bibliotek med store dele af samlingerne umiddelbart tilgængeligt for brugerne på åbne hylder, med læse- og arbejdspladser i nær kontakt med bøgerne, og med de faciliteter, ikke mindst edb, der hører med til. Et moderne bibliotek i et højst særegent og fredet hus fra en anden tidsalder – en fremragende løsning. Og i de følgende år blev biblioteksbygningen i Fiolstræde en af de mest benyttede arbejdspladser for studerende og forskere i København.

Som et led i Københavns Universitets fysiske udbygning blev de forskellige dele af det Samfundsvidenskabelige Fakultet i 2008-09 samlet i det tidligere kommunehospital på Østre Farimagsgade, nu Center for Sudhed og Samfund, vis a vis Botanisk Have. Det førte til en opsplitning af nærbiblioteket i Fiolstræde, således at der i 2009 blev etableret et juridisk fakultetsbibliotek i Studiestræde 34 og et samfundsvidenskabeligt i Gothersgade 140.

Herefter er der i bogsalen i Fiolstræde 1 blevet indrettet en forskerlæsesal, specielt for ældre studerende der skal færdiggøre deres speciale, mens resten af bygningen nu rummer universitetets studievejledning.