Hovedbygningen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Universitetshistorie > Bygningerne v/Frue Plads > Hovedbygningen

13. august 2007

Hovedbygningen

Universitetet måtte i årene efter englændernes bombardement i 1807 fortsætte sin virksomhed i Regensen og på en række midlertidige adresser. Bombardementet havde medført et stort behov for offentligt nybyggeri, et behov der langt oversteg de til rådighed stående midler, ikke mindst efter statsbankerotten i 1813. I 1819 tog man første skridt til en ny universitetsbygning da Konsistorium bad stadsbygmesteren i København Peter Malling (1761-1865) om at udarbejde et projekt til det planlagte byggeri. Malling var elev af tidens store arkitekt C.F. Hansen.

Universitetets nye hovedbygning 1860

Guache af universitetets nye hovedbygning fra 1860.

Mallings projekt var storslået og ambitiøst, men blev generelt positivt modtaget. Problemet var, at det også var et meget kostbart projekt, og det blev derfor i 1822 efter mange forhandlinger mellem regering og universitet besluttet at udskyde det, til der var skabt større klarhed om universitetets økonomiske forhold.
Malling fik nu tid til andre opgaver, og gjorde sig i de følgende år fordelagtigt bemærket ved genopførelsen af Borchs Kollegium 1823-25 og opførelsen af det nye Sorø Akademi 1822-27.

Først i 1829 kom der for alvor gang i arbejdet med en ny universitetsbygning. Konsistorium nedsatte 12. februar en ”Kommission til Universitetsbygningens genopførelse”, som besluttede at bede Malling om at stå for opførelsen af en ny hovedbygning. Nok baseret på projektet fra 1819, men i en mere beskeden udgave. Der afsattes en ramme på 120.000 rigsdaler, som senere blev forhøjet til 181.400 rigsdaler. Til sammenligning var højeste professorgage ca. 3000 rdl. om året.

Man kan hævde, at med byggeriet af den nye hovedbygning startede en byggeproces på Københavns Universitet, der aldrig siden er stoppet. Den opgave Malling fik overdraget, var svær: Han skulle på nordsiden af den nye Frue Plads opføre en bygning, der gav C.F. Hansens monumentale kirkebygning et værdigt modspil, en opgave han løste på fornem vis. Mallings projekt er derfor, selv om det er beskåret i forhold til de første udkast, et vidnesbyrd om tidens tendens til monumentalbyggeri. Man planlagde en stor festsal, en imposant vestibule, 10 auditorier og 2 ganske små lærerværelser. Sådan skulle nu et universitet se ud den gang.

Men Malling forlod, efterhånden som han udarbejdede detaljerne i sit projekt, tidens akademiske klassicisme, til fordel for sin meget personlige gotiske stil. Udformningen af facaden med de syv gavlpartier er et vidnesbyrd herom. Malling har på den måde løst det problem, der ligger i at Vor Frue Kirke forhindrer, at man får tilstrækkelig afstand til universitetsbygningen. Mallings hus er udformet til at ses i skråperspektiv, og bygningen ses allerbedst fra hjørnet af Nørregade og Studiestræde en tidlig forårssøndagsmorgen, hvor solen skinner og der ikke er for mange biler.

Se også: